Trine Lindén: Spændende at være med til at finde Årets Iværksætteridé

Arkivfoto
Arkivfoto
30. november 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Trine Lindén fra Reklamebureauet Commocen er en af tre dommere, som torsdag i den kommende uge skal finde vinderen af Iværksætterprisen og af Ungdomsprisen. Der er de såkaldt voksne iværksættere, som, ved en præsentation af deres forretningsidé på Det Blå Gymnasium, konkurrerer om at være bedst og stryge afsted med Iværksætterprisen på 20.000 kroner.

Der er også iværksættergrupper fra ungdomsuddannelserne, som dyster om de 5.000 kr. der følger med Ungdomsprisen.

Dejligt med spot på iværksætteriet

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg synes, det er rigtigt dejligt, der kommer spot på det fantastiske iværksætterliv, der er i Sønderborg. Der er masser af idérigdom og den omsættes til handling”, siger Trine Lindén, som selv er blandt de frivillige rådgivere, der bruger tid på at hjælpe iværksætterene i Sønderborg Iværksætter Service.

Når Sønderborg Business Event 2016 begynder, sålægges der ud med at kåre årets bedste Gazellevirksomhed, altså den forretning, der har formået at vækste mest.

“Og vi kommer til at opleve en række iværksættere fremlægge de ideer, som de brænder for at føre ud i livet”, siger Trine Lindén. På Sønderborg Business Event er det de allerbedste ideer, der er med.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg kender til nogle af de ideer, der allerede er siet fra og de var altså ret gode. Så der er ingen tvivl om, at de finalister, vi kommer til at møde, har fat i noget rigtigt”, siger Trine Lindén til SønderborgNYT.

Pengene

Hvis man siger 20.000 kroner og opstart af egen virksomhed, så kan det beløb lyde som en dråbe i havet.

“Men 20.000 kroner tæller en del. Måske kan du lige få det sidste til hjemmesiden lavet, få råd til at rejse rundt og snakke med nogle mennesker. Pengene falder på et tørt sted, så de gør en verden til forskel”, siger Trine Lindén.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke alene penge, der tæller.

“Mere vigtigt er det, at Iværksætterprisen viser de ideer, som der er flere end iværksætterne og deres mødre, der tror på. De deltagere, der er med i finalen, har allerede fået nogle nik fra et par dommerpaneler, så der er altså nogen, der kan se, at iværksætterne kan få en forretning ud af det”, siger Trine Lindén.

“Og så er der jo en PR-værdi i at være blandt de bedste i Sønderborg”, siger hun.

Skal du opleve, hvem der vinder Gazelleprisen og følge med i udvælgelsen af de bedste iværksætterideer, så kan du tilmelde dig HER

3. oktober 2024 Samfund, Sønderborg

Lørdag byder Sønderborghus på kreativitet og fællesskab

3. oktober 2024 Samfund

Skaber-Værk! er et åbent hus event og en kreativ dag med 10 forskellige workshops i Sønderborghus  på lørdag mellem 10 og 16, hvor du vil få kendskab til alle de materialer og værktøjer, som du kan benytte dig af i Atelieret på 2. Du får seks timers kreativitet, 10 workshops, bl.a. tufting, læder, serigrafi, perlesmykker […]

Læs mere...