TUBAs flotte indsats for unge fra alkoholramte familier på bordet i Socialudvalget

Arkivfoto
Arkivfoto
3. marts 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune støtter TUBA med penge til driften, så der er hjælp at hente for unge mennesker, der vokser op i alkoholramte familier.

Hovedformålet med TUBA Sønderborg er at give et gratis, anonymt og specialiseret tilbud om rådgivning og terapi til de unge, som er vokset op i familier, hvor far, mor eller begge forældre er alkoholikere.

Tilbuddet omfatter en behandlingsgaranti bestående af forsamtaler, rådgivning, gruppeterapi og individuel terapi for unge i alderen 14-17 år, samt et tilbud om rådgivning og terapi til unge mellem 18-35 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ligeledes omfatter tilbuddet undervisning og temaarrangementer for unge, som er tilknyttet TUBA samt deres pårørende.

TUBAs tilbud skal støtte unge i at håndtere det liv, de står i på trods af en belastet opvækst og svære dilemmaer i hverdagen med en misbrugende forældre.

Status:

I 2016 har TUBA Sønderborg haft 42 nye henvendelser og 74 unge har deltaget i et terapiforløb. Derudover har der været åbne gruppeforløb med løbende optag af unge. Der har været en stigning i antallet af henvendelser fra mænd i forhold til de foregående år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover terapi- og gruppeforløb har TUBA haft følgende aktiviteter:

  • Oplæg på en af afdelingerne på produktionsskolen, hvor der blev orienteret om TUBA.
  • Deltagelse i Sønderborg Kulturnat.
  • TUBA har haft besøg fra en lærer og nogle gymnasieelever fra Alssund Gymnasiet.
  • Oplæg for UU-vejledere, jobkonsulenter og Misbrugscentret, hvor der blev orienteret om TUBA.
  • Drop-in arrangementer for unge, hvor der blev orienteret om det at vokse op i et hjem med misbrugende forældre, og hvilken indflydelse det kan have.
  • Artiklen fortsætter under annoncen

De unge får det bedre

Alle unge evaluerer deres forløb hos TUBA, når det afsluttes. Evalueringen viser, at 85 pct. svarer, at det samlede forløb har været meget tilfredsstillende, og 15 pct. svarer det har været tilfredsstillende.

To unge skriver i deres evaluering:

TUBA har været en super støtte og stor hjælp for mig i forhold til at se anderledes på de ting der foregår rundt omkring mig og har fået mig til at forstå, at det hele ikke er min skyld altid. Det gør at måden at anskue tingene på bliver rationel i forhold til det selvhad der kan opstå fra tid til anden”.

Artiklen fortsætter under annoncen

 Det har betydet alverden. Jeg har lært at hvile i mig selv og mærke efter hvad jeg egentlig føler, fremfor hvad jeg bør føle”.

Socialforvaltningen er af den mening, at TUBA gør en glimrende indsats og på tirsdag kan Socialudvalget vurdere, om de er af samme mening.