Turist-overnatningssteder i Broager by skal på turistkortet

12. januar 2020 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Hvis du tilbyder overnatning med eller uden morgenmad til turister i Broager by, så opfordrer Udviklingsforum dig til at fortælle om det, så de nye turistkort over Broager by kan vise, hvor der er overnatningsmuligheder i byen.

Skriv til [email protected] eller ring på tlf. 6151 4788 senest søndag den 19. januar.

“Vi har søgt og fået penge til et bykort, som turister og gæster i byen kan få glæde af, fortæller tovholderen på turistkort-projektet”, Kristian Pallesen. Udviklingsforum har aftalt det videre forløb med Visit Sønderborg, som også bidrager praktisk og økonomisk til design og trykning af 10.000 bykort til Broager.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover at angive overnatningsmuligheder i byen vil kortet også vise, hvor de kommende fortællestokke kommer til at stå. Stokkene angiver en rute, som turisterne kan følge på en bytur i Broager, og hver fortællestok vil med billeder og lyd give brugerne en indføring i Broagers liv og historie, skriver Broager.dk

Også Udviklingsforums initiativet til at stille fortællestokke op, udspringer af arbejdet med Broagers bystrategi.