Turistbureauet blev indviet af A. P. Hansen

14. juni 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Tidligere borgmester A. P. Hansen indviede tirsdag eftermiddag Sønderborgs nye turistbureau med at fortælle om al den kunst, der er i Sønderborg og herunder de mange skulpturer. 86 i alt.

“Det med at gøre mere for at vise vores mange skulpturer frem for byens turister er en idé, vi kom på en aften. Vi gik en tur og lavede en folder”, siger A. P. Hansen.

På væggen blev der vist film med A. P. Hansen, hvor han fortæller om nogle af skulpturerne.

“Der er lavet 23 film og jeg har set de 15. Så blev jeg altså lidt træt af ham A. P.”, siger han. Filmene kan turisterne se, når de bruger QR-koden, som sidder ved hver enkelt skulptur.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rammerne er allerede i brug

“Vi er flyttet ind og jeg kan sige, at turisterne også bruger stedet og de synes om det”, siger Mette Seehrt fra Turistbureauet i sin tale.

“Inden længe åbner cafeen og Frivillighuset. Det bliver bare skønt”, siger hun. På åbningsdagen bød cafeen på varianter over sønderjyske egnsretter.

Vi vil turisterne

Ole W. Stenshøj fra byrådets erhvervsudvalg siger:

“Stedet her viser, hvor højt vi sætter turisterne og vi arbejder på at højne turistservicen i kommunen. Der er allerede turistkontorer i Gråsten og i Nordborg.”, siger udvalgsformand Ole W. Stenshøj.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Sammen med Destination Sønderjylland bliver der fortalt en samlet fortælling om vores område”.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...