Vindmølle-debat på Nordals

26. november 2018 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Der er dem, der synes, vindmøller er grimme og ødelægger udsigten – og så er der dem, der synes, de er flotte og desuden signbalerer klima-ansvarlighed.

Lars Riemann fra Sønderborg Forsyning gjorde det tydeligt, at den forundersøgelse, som Cowi har lavet, skal sendes til Energistyrelsen, som så gerne skal sige ok til projektet.

“Sagsbehandlingstiden i styrelsen er fra ni måneder til tre år, men vi satser på 18 måneder og det betyder, vi kan få strøm fra vindmøllerne fra starten af 2022”, sagde Lars Riemann.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere gav udtryk for, at det ville være bedre at stille vindmøllerne et andet sted, men det viser sig, man ikke bare kan stille vindmøller hvor man lige synes.

“Staten har udpeget nogle steder og det er dem, som det handler om”, sagde Lars Riemann.

Det betyder også, at hvis ikke Sønderborg vil have vindmøller stående i Lillebælt Syd-området, så kan andre få lov til at stille deres vindmøller i området.

Det er et offer

Borgmester Erik Lauritzen deltog også i informationsmødet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og jeg medgiver, at det med udsigten er et offer for nogle. Men vi vil tage et medansvar for at løse klimaudfordringerne og jeg mener, at vi allesammen skal gøre noget og ikke bare vente på andre gør det”, sagde Erik Lauritzen.

Det er det syvende møde om Lillebælt Syd og en mødedeltager synes, det er glimrende med al den information, der løbende er kommet.

“Jeg synes, der er lyttet til os og aftenens møde viser, der virkeligt er arbejdet med tingene og det skal Cowi have tak for”, sagde kvinden, der føler sig godt rustet til at beslutte, om vindmøller er en god eller dårlig idé.

Artiklen fortsætter under annoncen

En anden mente, at vindmølleparken vil ødelægge udsigten for både lokale og turister på begge sider af Lillebælt.

“Vi kan jo ikke bare tvinge mennesker på Fyn til at se på vores vindmøller”, sagde hun.

Først når Energistyrelsen sender sagen i høring, kan man komme med sine argumenter for og imod vindmøllerne i Lillebælt Syd.

SønderborgNYT sendte live-tv fra debatten – og den kan du SE HER PÅ LINKET

Artiklen fortsætter under annoncen

– og med et klik på ikonet finder du billeder fra aftenen

 

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...