Tyske Bärbel Kock med udstillingen Tempore i KunstPunkt

15. september 2020 Augustenborg Skrevet af: Redaktion

Tempore er titlen på udstillingen som den tyske freelance-kunstner Bärbel Kock fra Bremen viser i KunstPunkt fra fredag klokken 15 og der er både malerier, objekter og tekster. Mange er opstået i denne seneste tid. Landskaber kan ses ved siden af abstrakte malerier, objekter af naturprodukter og genbrugsmaterialer, skriver KunstPunkt.

Bärbel Kock glæder sig meget til udstillingen i Augustenborg.  På grund af Coronaen blev alle hendes, indtil nu, planlagte udstillinger aflyst. Derfor vil hun også med titlen Tempore henvise til vor tids særlige situation. Det har givet hende stof til eftertanke og samtidig også i høj grad motivation: Mange nye værker er opstået på den måde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flygtede fra øst til vest

Bärbel Kock blev født på øen Rügen og flygtede som tre-årig sammen med sine forældre til Vesttyskland. Skole- og ungdomstiden tilbragte hun i Flensborg.

Efter at være flyttet flere gange bor hun nu i Bremen. Her har hun sit eget atelier og sin malerskole. Som universitetslærer har hun samarbejdet med talrige institutioner. Den første maleaktion for Kulturbüro Bremen-Nord har lige fundet sted.

Bärbel Kock er medlem af  Kunstpunkt og Flensborg Fjords Kunst & Kulturforening.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bärbel Kock udstiller frem til – og med – den 24. september.

22. juli 2026 112, Gråsten

Tyvene gav ikke op og vendte tilbage

22. juli 2026 112

Tyvene ser ikke ud til at have opgivet garagen på Felstedvej i Gråsten. Blot få dage efter et indbrud, hvor der blev stjålet værktøj, har ukendte gerningspersoner igen været på spil på den samme adresse. Denne gang lykkedes det dog ikke at komme ind i garagen. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands […]

Læs mere...