Udsatterådet bag høring om social- og arbejdsmarkedspolitiske tiltag

Arkivfoto

Arkivfoto

31. januar 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Udsatterådet, som er talerør for de socialt udsatte i Sønderborg, finder det vigtigt, at få belyst konsekvenserne af de senere år mange reformer på det social- og arbejdsmarkedspolitiske område for den målgruppe som udsatterådet repræsenterer, de socialt udsatte. Ikke mindst de seneste reformer med et kontanthjælpsloft, 225 timer kravet og genindførelsen af de såkaldte fattigdomsydelser.

Derfor har Udsatterådet arrangeret den offentlige høring i Sønderborghus den 8. marts kl. 15, hvor et panel af vidende mennesker vil informere og diskutere både de landspolitiske og lokalpolitiske konsekvenser af reformerne, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Konceptet bliver et indledende oplæg fra Knud Aarup, tidligere direktør i Socialstyrelsen og nuværende formand for Socialpolitisk Forening, om de socialpolitiske tendenser og udfordringer i tiden.

Derefter kortere indlæg fra de øvrige paneldeltagerne, som er:

Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening

Karsten Hønge, arbejdsmarkedspolitisk ordfører, SF

Sarah Steinitz Andersen, kommunikationskonsulent i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Britt Gaarn-Larsen, leder af Kirkens Korshær i Sønderborg og næstformand i det lokale udsatteråd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Herefter vil Knud Aarup udspørge paneldeltagerne om deres vurderinger af udviklingen indenfor det social- og arbejdspolitiske område, og mere specifikt anskueliggøre konsekvenserne af de senere års reformer for netop deres medlemmer/brugere/målgruppe.

Tidsrammen er stram, Tre timer med en kort kaffepause og mulighed for debat med og spørgsmål fra tilhørerne.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...