Udstilling: 100 år med Danmark – Sønderjylland siden genforeningen

3. januar 2020 GF2020 Skrevet af: Ole Kæhler

Et nyt år er netop skudt i gang og ikke hvilket som helst år. I år markerer vi 100 året for genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark. Derfor er det på ingen måde tilfældigt, at Museum Sønderjylland åbner en ny udstilling: 100 år med Danmark – Sønderjylland siden genforeningen

Udstillingen er den hidtil mest ambitiøse på Sønderborg Slot og den største satsning siden 1970’erne. I fem rum på omkring 450 m2 tager udstillingen gæsten gennem hundrede års dramatisk grænselandshistorie, hvor der er også plads til både industri og ringridning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Historien vises med en lang række genstande fra høj og lav, dansk og tysk, hverdag og strid, skriver Sønderborg Slot.

Nazisterne truer det danske styre

I det første rum om Mellemkrigstiden 1920-39 bliver man taget imod af det officielle Danmark, som rykkede til Sønderjylland efter genforeningen. Herfra handler det om tilpasning til Danmark, men også særlige hensyn til mindretallet. Der fulgte en bevæget tid, hvor både danske og tyske nazister udfordrede det danske styre i Sønderjylland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mørkere tider lurer og rundt om hjørnet i næste rum rammer man 2. Verdenskrig og besættelsen, hvor en omhyggeligt rekonstrueret Nimbus-motorcykel med Madsenmaskinkanon sigter lige imod dig. I rummet er der et vejskilt med skudhuller fra 9. april og en dør gennemhullet af Gestapos maskinpistoler, men også en flaske med kaffebønner, der er gemt fra dagen, hvor tyskerne besatte Danmark til dagen, hvor Danmark atter blev fri igen.

Hverdagen begynder igen i rummet om Efterkrigstiden med industri, grænsekontrol og grænsehandel, om toldere og smuglere, men også om kulturimpulser hen over grænsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Spørgsmålet om dansk og tysk kom til at fylde mindre, men lurede alligevel.

Var det et problem, at sønderjyderne så tysk tv?

Er vi klar til tosprogede vejskilte?

Det sidste rum ”Det særligt Sønderjyske” handler i stedet om det, der samler. Her oplever du MOJN som led i turistkampagner, kunstnere, som har sunget på sønderjysk og både ringridning og det sønderjyske kaffebord – som du selvfølgelig er inviteret til. I spillet ”taj en kach” indbydes du til sønderjysk kaffebord. Det gælder om at tage kagerne i den rigtige rækkefølge,og du får hjælp – på sønderjysk. Hjælpen er indtalt af Katja Stoch, kendt fra Den store Bagedyst.

Artiklen fortsætter under annoncen

Masser af oplevelser

100 år med Danmark – Sønderjylland siden genforeningen rummer både en rigdom af originale genstande fra kendte og ukendte sønderjyder og digitale og interaktive formidlinger. Du kan opleve en dramatisk film på tre vægge omkring dig, som fortæller om de dramatiske år i skyggen af nazismen, og du kan spille ”Fang en smugler”, ”Taj en kach” og du kan være med til at sætte dit præg på udstillingen med den nye interaktive twittervæg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udstillingen er både til den historieinteresserede, den nysgerrige, den som vil lære, den unge, den gamle – kort fortalt udstillingen er både for børn og voksne.

Udstillingen kan opleves fra den 18. januar kl. 13-16.

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...