Udstillingen FORUNDRING FORANDRING i Augustiana

23. oktober 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Augustiana Kunstpark & Kunsthal danner i efteråret rammen om kunstner og designer Maria Viftrups første soloudstilling. Under overskriften FORUNDRING FORANDRING indtager hun de smukke lokaler i Det Hvide Palæ med sanselige, inddragende og undringsvækkende værker.

Rum for nysgerrighed

Maria Viftrup bruger materialer, farver og oplevelser til at skabe rum for nysgerrighed og debat om vores forhold til verdens ressourcer. Med sin legende tilgang inviterer hun publikum til at deltage i skabelsen af ’Temporary Archive of Object Ecosystems’, et midlertidigt arkiv bestående af skulpturer skabt af bioplast elementer. Viftrup udstiller desuden en samling af 208 reagensglas fyldt med pigmenter, som hun har udvundet af pulveriseret affald, foto af parcelhuse og en serie tegninger med titlen ’Kommunale indfald’, der hylder Vej og Park-medarbejdere, byplanlæggere og haveejere, skriver Augustiana i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udstillingens værker er sanselige og tankevækkende, og de giver stof til samtaler om den verden, der omgiver os og den fremtid, der venter os.

Materialeeksperimenter i køkkenet

Til ferniseringen den 2. november og i løbet af udstillingsperioden vil Viftrup holde workshops, hvor publikum er medskaber af en række skulpturer, som kommer til at indgå i værket Temporary Archive of Object Ecosystems. Skulpturerne sammensættes af figurelementer støbt i bioplast, et plastisklignende, vingummiagtigt materiale, som kunstneren selv har skabt i sit køkken.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ny udstillingsprofil på Augustiana

Udstillingen FORUNDRING FORANDRING befinder sig i krydsfeltet mellem kunst og design.

“Det er en debatskabende og tankevækkende udstilling, som er med til at tegne Augustianas nye profil”, forklarer kunstkonsulent Hanne Lundgren Nielsen.

“Udstillingen er den første i en serie af fem udstillinger som Statens Kunstfond har støttet og en professionel blåstempling af vores ambitiøse udstillingsprogram”, tilføjer hun, og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi glæder os til at præsentere professionel og vedkommende samtidskunst i Augustianas unikke rammer”.

Ferniseringen er  den 2. november kl. 14-16.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...