Kontaktudvalget for De Militære Traditioner i Sønderborgområdet trodser kulden og mindes de to allierede flyvebesætninger, der mistede livet i slutningen af Anden Verdenskrig. Det sker torsdag den 29. januar ved mindestenene på Næsvej ved Broballe.
Mindehøjtideligheden, der arrangeres i samarbejde med Initiativgruppen Broballe, indledes med velkomsttale af J. P. Rasmussen, der er specialist i Hjemmeværnet og formand for Kontaktudvalget. Efter talen lægges der buketter ved mindestenene, for at mindes de 14 flyvere, der mistede livet, da to Lancaster bombefly styrtede ned på stedet den 29. januar 1944.
Der nedlægges buketter fra Kontaktudvalget for De Militære Traditioner i Sønderborgområdet, Sønderborg Kommune og øvrige foreninger. Mindehøjtideligheden afsluttes med ’Altid Frejdig Når Du Går’, hvorefter der er mindesammenkomst på Oksbøl Friskole.
Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland, der står for arrangementet, er en del af Kontaktudvalget for De Militære Traditioner i Sønderborgområdet, som er en paraplyorganisation for 23 foreninger.
Mindehøjtideligheden finder sted torsdag den 29. januar 2026 klokken 13:00 ved mindestenene på Næsvej i Broballe. Alle er velkomne.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.



















