Ugentlig sommer-tømning af skraldespande for kun 312,50 kroner

8. december 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Mange henvendelser fra lugtplagede borgere har ført til, at alle nu kan vælge at få hentet det hurtigt rådnende køkkenaffald en gang om ugen fra midt juni til midt september.

Byrådet har i november ændret regulativerne for affaldsindsamling, så det bliver en mulighed fra 2018.

Det er resultatet af et godt samarbejde mellem Sønderborg Forsyning og Sønderborg Kommune, som har haft fokus på, at borgerne skulle have noget ud af at dagrenovationsordningen skulle i udbud. På baggrund af samarbejdet har Sønderborg forsyning kunnet gennemføre et udbud, som tager højde for indsamling med højere frekvens i sommermånederne.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg er glad for, at vi i byrådet kunne blive enige om at udvide den kommunale service på et område, som der har været meget fokus på. Der er nok ingen tvivl om, at muligheden for ugentlig tømning af affald vil blive taget godt imod af borgerne”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Ekstra service koster godt 300 kroner

Det er et frivilligt tilvalg, om man vil have affaldet hentet oftere, når varmegraderne stiger og fluerne formerer sig.

Det vil koste 312.50 kr. ekstra om året, hvilket dækker den ekstra kørsel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med ordningen får alle kommunens borgere adgang til ugentlig tømning i 14 uger i sommerperioden, som det hidtil har været praksis i sommerhusområder. Tilmelding kan ske på Sønderborg Forsynings hjemmeside.

20. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

LEGO blev trækplastret til Forskningens Døgn

20. april 2024 Uddannelse

Lørdag har SDU i Sønderborg åbnet dørene for Forskningens Døgn frem til klokken 13 – og det er en landsdækkende festival, hvor universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabens virksomheder inviterer alle interesserede til at opleve, diskutere og få indblik i forskernes arbejde – og der var et spændende program på SDU i Alsion, hvor der blev appelleret […]

Læs mere...