Underviser Mads Lund fra Efterskolen EPOS udgiver sin første fantasyroman

3. september 2023 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Mads Lund har læst litteraturvidenskab og underviser i dag i teater, kreativ skrivning og han designer legende læringsforløb hos Efterskolen Epos.

Kærligheden for historiefortællinger, har fulgt ham, siden han var barn.

”Lige siden jeg sad på armlænet af min fars lænestol og lyttede til hans dybe, brummede og varme stemme, der læste højt fra Gøngehøvdingen og fremmanede levende billeder i min fantasi, har jeg været optaget af den gode historie”, siger Mads Lund i en pressemeddelelse. Hans passion inkluderer både de skrevne og levende ord.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Ved siden af arbejdet, fortæller jeg historier i både ind- og udland, og jeg har turneret rundt i landet med tre større fortælleforestillinger, som jeg selv har skrevet”, fortæller Mads Lund, som også er rollespiller.

”Jægernes løfte var faktisk først et rollespil, jeg havde skrevet. Universeret udviklede sig til et manuskript, og lige om lidt bliver det til en rigtig bog”, siger forfatteren, som udkommer med sin første fantasyroman på Forlaget Leitura den 16.september.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Bogen er en dyster fantasyroman, som foregår i Nattrargaard, hvor mennesker kæmper en bitter kamp for overlevelse mod blodtørstige bæster kaldet Wurdulac Mora. Kirken har etableret et elitekorps, der består af jægere og søgere, som skal bekæmpe truslen. Alanna de Cazimir har altid levet i skyggen af sin far, en berømt historiker. Men da hun opdager, at han er ved at gifte hende bort, tager hun skæbnen i egen hånd. Hun smider sine adelige privilegier væk og melder sig til kirken.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sammen med en sørgmodig veteran, en arrogant mesterskytte og en genert gadedreng drager hun ud på en livsfarlig mission for at gøre en forskel – og for at få hævn over de væsner, som slog hendes mor ihjel.

”Men er alt, som det står skrevet i bøgerne” spørger forfatteren hemmelighedsfuldt?