En 19-årig mand fra Augustenborg kom tirsdag morgen alvorligt til skade i et frontalt sammenstød på Gammelgaard ved Augustenborg. Ulykken skete omkring klokken 6:50, da manden i en personbil kørte i vestlig retning og stødte frontalt sammen med en varevogn, der kom kørende fra øst.
Føreren af varevognen, en 21-årig mand – ligeledes fra Augustenborg – slap uskadt fra ulykken.
“Den 19-årige blev med svære kvæstelser bragt til Aabenraa Sygehus. Vi er i gang med at klarlægge, hvorfor uheldet skete”, oplyser politikommissær Martin Hess Pedersen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.


















