To unge mænd er blevet sigtet for butikstyveri i forretningen Købmanden 24/7 på Grundtvigs Allé i Sønderborg.
Ifølge politiet fandt tyveriet sted torsdag aften, hvor de to gerningsmænd skaffede sig adgang til den ubemandede forretning og stjal slik og energidrikke.
“Politiet fandt hurtigt frem til de to, da de havde brugt deres MitID til at komme ind i butikken”, oplyser politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
De er begge sigtet for tyveriet. Den ene en 17-årig ung mand fra Sønderborg-området, den anden en 16-årig ung mand fra Augustenborg.
Begge har erkendt forholdet.

















