Unge skal lære om sikker sex

11. september 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

I en ny undersøgelse, Sundhedsstyrelsen har foretaget blandt de 15-29-årige, giver 68 procent af de spurgte unge udtryk for, at de altid eller for det meste ville bruge kondom med en ny partner, hvis valget udelukkende var op til dem. Kun 14  procent siger, at de sjældent eller aldrig ville bruge kondom med en ny partner, hvis valget udelukkende var op til dem. Alligevel brugte 43 procent ikke kondom, sidste gang de havde sex med en ny partner, og 75 procent af de unge har haft ubeskyttet sex mindst én gang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor sætter Sønderborg Kommune i samarbejde med Sundhedsstyrelsen fokus på sikker sex med Kun med Kondom-kampagnen.

At der er brug for en vaneændring blandt de unge, vidner de seneste klamydiatal også om. Forekomsten af klamydia blandt de 18-23-årige er stigende. For hver 1000 unge mellem 15 og 29 år i Sønderborg Kommune fik 24 konstateret klamydia i 2016

Event på EUC Syd

Sønderborg kommune støtter op om kampagnen, bl.a. via netværket mellem Sønderborg Kommune og ungdomsuddannelserne – UngeLiv, der handler om at fremme sundhed og trivsel blandt unge. Tirsdag kl. 12 – 14.30 er der et sundhedsevent på EUC.

Artiklen fortsætter under annoncen

Eventen er for alle elever på EUC Syd og Sønderborg Produktionshøjskole.

Kondomet glemmes når hormonerne raser

“Det er vigtigt, at de unge bliver mere opmærksomme på farerne ved at dyrke sex uden kondom. Tallene taler deres tydelige sprog, og for mange unge glemmer kondomet, når hormonerne raser. Det bedste ved denne kampagne er, at det er de unge selv, der har påtaget sig rollen som kondomambassadører. Budskabet må gerne serveres med lidt humor, men vi skal ikke glemme alvoren bag kampagnen”, siger sundhedsudvalgsformand Helge Larsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...