Ungt par anholdt samme dag de lavede indbrud

22. september 2017 112 Skrevet af: Ole Kæhler

I torsdagens formiddagstimer var der indbrud i en villa på Vissinggade i Sønderborg, hvor tyvene kom ind ved at smadre en rude.

“Det blev stjålet forskellige PH-lamper og et par fra Arne Jacobsen, nogle smykker og tøj”, siger Jan Rasmussen fra det lokale politi.

Omkring midnat anholdt politiet et ungt par, som de sigter for at have begået indbruddet.

“Især den unge mand, som vi anholdt samtidig med kvinden, kender vi ret godt”, siger Jan Rasmussen til SønderborgNYT.

Den unge mand sparkede en af betjentene i forbindelse med anholdelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det kommer med i sigtelsen og så skal vi have snakket grundigt med dem begge her i formiddag, hvor vi også tager stilling til, om de skal varetægtsfængsles”, siger Jan Rasmussen.

De to unge mennesker er fra Sønderborg.