Universe åbner sæsonen med et kæmpe boldbrag

Arkivfoto

Arkivfoto

15. marts 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Meget snart slår Universe Science Park dørene op til sæson 2018 og en helt ny boldfabrik på 500 kvm.

Lørdag den 24. marts formiddag sprænger Universe en boldbombe med 500 bolde, hvoraf de 100 bolde er præmier til de besøgende. Det sker for at markere åbningen af den store nye boldfabrik ”Ball Factory” og de andre nyheder i parken.

“Ball Factory er en hyldest til fabrikkens historie og teknologien. Med familieaktiviter vil vi tilbyde underholdende og fascinerende legeoplevelser i et fabriksmiljø, som begejstre for produktionsteknologi og stimulerer nysgerrigheden i en tidlig alder”, siger Universe-direktør Torben Kylling Petersen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danfoss-museet er opgraderet

Udover den nye Ball Factory kan parkens besøgende opleve en fuldstændig opgradering af Danfoss museet, hvor historien om Danmarks største industrivirksomhed nu fortælles endnu mere levende og nærværende med audiovisuelle og digitale virkemidler.

Kæmpesuccesen Virtuel Reality fra sidste år fortsætter, så endnu flere kan ”gå planken ud” eller kører VR-ræs imod hinanden.

Fra den 1. maj kan udstillingen også byde de besøgende på en tur i verdens første VR-paraglider. En flyvetur henover et kuperet landskab kan give de fleste sug i maven, selvom det foregår i to meters højde med VR-briller på.

Artiklen fortsætter under annoncen

I de programsatte shows i parken er der i denne sæson et gennemgående Spacetema. Et hæsblæsende ”ride” i 5D-simulatoren til de store børn og voksne, en spacefilm i Full Dome til hele familien og et Space Robert-show til de yngste og deres forældre.

“Udover nye attraktioner tilbyder vi vores besøgende 33 flere åbningsdage i foråret og efteråret 2018. Vi gør det i et forsøg på at udvikle og udvide sæsonen. Vi skal alle forsøge at udvikle Sønderjylland til et endnu mere attraktivt turistmål- også uden for sommerferien”, siger Torben Kylling Petersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

På åbningsdagen kan børn lære at jonglerer med bolde sammen med CirkusRummet i en sej cirkusworkshop. De kan også deltage i årets påskestafet og påskeworkshop. Begge workshops finder sted i den nye ”Ball Factory”. Æggestafetten skal løbes fra forpladsen ved indgangen. Fra den 24. marts og frem til den 2. april er der kyllingeudrugning i Ball Factory.

Program for åbningsdagen:

Kl. 09.30 – kl. 10.00 Cirkusrummet underholder på forpladsen

Kl. 09.57 – kl. 10.00 Åbningstale af direktør Torben Kylling Petersen

Artiklen fortsætter under annoncen

Kl. 10.00 – kl. 10.01 Bomben med bolde og præmier sprænger og Universe åbner.

Kl. 11.00 – kl. 17.00 Workshop hver time med CirkusRummet

Kl. 11.00 – kl. 11.30 Æggestafet med en vinder

Kl. 13.00 – kl. 13.30 Æggestafet med en vinder

Kl. 15.00 – kl. 15.30 Æggestafet med en vinder

Kl. 17.00 Universe siger tak for i dag.

Du kan se billeder fra åbningen til 2017-sæsonen

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...