Universe i nyt, stærkt samarbejde med National Geographic

25. februar 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Universe har indgået et nyt og stærkt samarbejde med National Geographic, der er en af de største nonprofitorganisationer i verden. En stor del af National Geographics ”Skørt men sandt” viden kan nu opleves på flere måder i parken.

”Skørt men sandt” er lærerige, sjove og børnevenlige facts om alt fra planeter til bowlingkugler, skriver Universe i en pressemeddelelse.

Gæsterne i parken kan opleve ”Skørt men sandt” facts  fra National Geographics igennem Augmented Reality i Universe appen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er utroligt stolte af det nye samarbejde med National Geographics og at vi må bruge deres sjove ”Skørt men sandt” facts rundt om i parken. Med AR funktionalitet i appen lægger vi et ekstra lag oven på virkeligheden i Universe. Rundt om i parken bliver der spredt AR markers, som er nøglen til at mobilen kan vise de gemte facts eller sjove animationer”, siger Brian Jørgensen salgs-, marketing- og udviklingschef i Universe Science Park

I parkens Full dome biograf vil årets indhold også være udarbejdet i samarbejde med National Geographic. Filmen “Mysteries of the Unseen World” er produceret af National Geographic. Filmen handler om alt det, vi som mennesker, ikke kan se. De usynlige verdner på vores planet jorden, som er lige for øjnene af os uden at vi, som mennesker, kan se dem. Parkens gæster kan blive klogere på ting, de ikke anede eksisterede.

Artiklen fortsætter under annoncen

I anledning af 50 året for den første månelandingen viser 5D simulatoren i Universe, den hæsblæsende historie om Apollo 15 og den første køretur på månen, der fandt sted i 1971. Årets 5D film indeholder autentiske lydklip af astronauten David Scott, der med Apollo 15 var på sin tredje tur i rummet. Parkens gæster kan både høre og føle, hvordan det var at være astronaut i året 1971.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...