Universe udvider bestyrelsen

13. juni 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fonden Universe Science Park ønsker at styrke bestyrelsens kompetencer og erfaringer i forhold til fondens og oplevelsesparkens videre vækst og udvikling.

Derfor udvides bestyrelsen med to nye supplerende medlemmer, der blev valgt på fondens årsmøde. Nanna Seidelin, direktør ved Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro og Per Falholt, tidligere koncernudviklingsdirektør i Novozymes, træder ind i fondens bestyrelse.

I bestyrelsen fortsætter også Jørgen Mads Clausen, Simon Faber, Gert Jensen og Troels Andersen, de sidste to medarbejdervalgte repræsentanter.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har ønsket at supplere bestyrelsen med en række yderligere medlemmer for at styrke vores fokus yderligere på den naturvidenskabelig formidling til børn og unge, og på den fortsatte udvikling af oplevelsesparken”, siger nu tidligere bestyrelsesformand Jens Oddershede, som også ved samme lejlighed meddelte sin afgang fra bestyrelsen grundet fondens almene aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer.

“Jens Oddershede har som formand for Fonden Universe Science Park siden 2013 ydet et rigtig flot bidrag til udviklingen af Universe”, siger Jørgen M. Clausen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Fremadrettet vil vi gerne fortsætte vores fokus på at skabe flere mindeværdige oplevelser af teknik og naturvidenskab for børn i et tæt samarbejde med andre virksomheder, organisationer og fonde, og vi glæder os derfor til at byde velkommen til Nanna Seidelin og Per Falholt i bestyrelsen”.

Bestyrelsen konstituerer sig ved den først kommende samling.

 

 

 

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...