Uvist om fjernvarmeprisen stiger i Sønderborg Kommune

Arkivfoto
Arkivfoto
21. marts 2017 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Det forbrugerejede andelsselskab Sønderborg Fjernvarme har søgt om lov til at ’forrente sin indskudskapital’ hvilket potentielt kan betyde, at Sønderborg Fjernvarme kan hæve prisen for fjernvarmen i Sønderborg Kommune, såfremt selskabet får godkendt sin ansøgning. Sønderborg Fjernvarme står opført på en liste blandt de fjernvarmeleverandører og fjernvarmeproducenter, der har søgt om ’forrentning af indskudskapital’ hos Energitilsynet, som TV2 offentliggjorde mandag.

Årsagen er, at Energitilsynet har truffet afgørelse i en sag om ’forrentning af indskudskapitalen’ i Herning som betyder at selskabet Eniig kan sende en ekstraregning til sine fjernvarmekunder på 172 millioner kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er korrekt, at Sønderborg Fjernvarme for en del år siden ansøgte om mulighed for at forrente selskabets indskudskapital, og det er formentlig derfor selskabet er at finde på den liste, der refereres til i forbindelse med sagen i Herning omkring forrentning af indskudskapital”, oplyser Claus Plum til SønderborgNYT.

Claus Plum er formand for Sønderborg Fjernvarme og han fremhæver, at der ikke er truffet nogen beslutning om at benytte sig af en eventuel mulighed for at forrente indskudskapitalen, og derfor kan der heller ikke siges noget om hvad det kunne betyde for forbrugerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Indskudskapitalen for Sønderborg Fjernvarme er fastlagt i starten af firserne, da varmeforsyningsloven første gang trådte i kraft. Indskudskapitalen er ikke forrentet siden, og da anmodningen blev sendt afsted, var det alene for at holde muligheden åben for at sikre indskudskapitalen ikke over årene blev helt udhulet. Men det er vigtigt at holde fast i, at vi ved ikke om vi får muligheden og det i givet fald ikke er besluttet, om vi vil benytte os af muligheden”, siger Claus Plum til SønderborgNYT og understreger, at Sønderborg Fjernvarme er meget bevidste om sin hovedopgave: Nemlig at levere den bedste og billigste varme til forbrugerne.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...