Vadehavets barokband giver koncert i Svenstrup Kirke

19. juli 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Gennem de senere år er det blevet en fast tradition at sangere og musikere med tilknytning til “Den Ny Opera” i Esbjerg har været samlet i sommerferietræningslejr i den gamle skovfogedbolig Nygård i Nørreskoven.

Således også her i 2019.

I forbindelse hermed holder de under navnet ‘Vadehavets barokband’  en syng – med – sommerkoncert i Svenstrup kirke tirsdag  23. juli kl. 19.30.

Ved koncerten i Svenstrup kirke er det operachefen Lars Ole Mathiasen selv, der har den musikalske ledelse, ligesom han selv medvirker på orgel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lars Ole Mathiasen er gammel Havnbjerg-dreng, der i sin tid indledte sin musikalske løbebane i Nordborgs kommunale musikskole.

I dag er han leder af og mangeårig chefdirigent på “Den Ny Opera” i Esbjerg.

Ved koncerten i Svenstrup kirke er  programmet let tilgængelig og swingende vokal og instrumentalmusik af barokkomponister som Bach, Händel og Teleman, samt danske sommersange og salmer, hvor publikum får lejlighed til at synge med.

Sidste års syng-med-sommerkoncert med Vadehavets barokband var et meget stort tilløbsstykke og derfor opfordrer Svenstrup kirkes menigheds råd publikum til at komme i god tid.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er fri entré.

24. april 2024 Frivillige, Sønderborg

72 spiste sammen i Frivillighedens Hus

24. april 2024 Frivillige

Onsdag middag var der fællesspisning i Frivillighedens Hus og der dukkede 72 personer op for at nyde god mad og hyggesnakke med de andre, som var kommet. “Arrangementet heddër Sønderborg spiser sammen og det er en udspringer af Danmark spiser sammen, om kommer fra Folkebevægelsen mod Ensomhed”, sagde frivilligkonsulent Johnny Gammegaard i sin velkomst. “Det […]

Læs mere...