Velgørenhed: Borgmesteren fortalte hvordan han passer på sig selv

16. marts 2019 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Når man er borgmester, så er der mange mennesker, der har forventninger til én og det pres har Erik Lauritzen bestemt mærket til – og det fortalte han om ved et fælles arrangement, der var lavet af SOS Børnebyerne og Red Barnet.

Hver af de godt firs gæster, som havde taget plads, har betalt et beløb, der går videre til det arbejde, som de to foreninger lavet.

SOS Børnebyerne bruger deres penge på at hjælpe børn i Cambodja og Laos.

“Og i Red Barnet hjælper vi børn i Sønderborg gennem vores to klubber. I den ene hjælper vi danske børn, som trænger til oplevelser og lige nu er der godt tyve familier, der nyder godt af det”, siger den lokale Red Barnet-formnd, Bente Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Børnene kommer også på en årlig ferie og i år skal de til Odense”, siger hun.

Red Barnets anden klub er ‘Velkommen til Danmark’.

“Den kom, da flygtningene strømmede ind over grænsen og førte til, at flygtningefamilier blev placeret rundt omkring i kommunen. For at dæmme op for, at de ender med at klumpe sig sammen i et socialt boligbyggeri og danne et parallelsamfund, så arbejder vi for at familierne får kontakt til danske familier og lærer os danskere at kende”, siger Bente Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aldrig været leder

Dengang Erik Lauritzen landede i borgmesterstolen, havde han aldrig prøvet at være leder.

“Så jeg skulle finde mig selv i den rolle – og jeg vil gerne sige, at folk kan tro, hvad de vil, men vi har en fantastisk forvaltning i kommunen, hvor dedikerede mennesker har brug for en borgmester, der har svar på, hvad de skal”, siger Erik Lauritzen.

“Inden jeg blev borgmester, der sad vi i månedsvis og diskuterede en eller anden problemstilling. Men sådan er det slet ikke, når man er borgmester”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jobskiftet fra landbrugsskolelærer til borgmester gav Erik Lauritzen og han hustru et andet liv, hvor de skulle vænne sig til lange dage med op til 12 timer på borgmesterjobbet.

“Jeg mærkede også forventningspresset og det gav mig mavepine – og med min store mave, så gør det virkeligt ondt”, siger han.

I kommunen er det sådan, at hvis borgmesteren mangler redskaber, så er der kurser.

“For eksempel fik jeg kurser i at holde taler og optræde i medierne”.

“Men jeg manglede et eller andet, så jeg ikke lod mig dreje i forskellige retninger”, siger Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fik et super tilbud

En dag kom der et tilbud fra Kari Bjerke og det gik ud på, at byrådsmedlemmerne skulle lære mindfulness.

“Jeg synes ikke, jeg kan bede hele byrådet om at deltage i sådan et kursus og flere vil sikkert sige, at den slags hokus pokus kan de ikke bruge til noget”.

Men borgmesteren så, at der var nogle ting, som han selv kunne have glæde og gavn af.

“Samtaler og øvelser gav mig redskaber til at klare forskellige situationer”, siger han.

Erik Lauritzen fortæller, at han gennem årene har smadret adskillige badminton-ketchere, hvilket beviser, der er temperament.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men gennem mindfulness-øvelserne lærte jeg at tøjle det. Nu kan jeg sidde og lytte uden straks at reagere eller gå i forsvar”, siger han.

Åndedrættet

I mindfulness lærer man blandt andet at fokusere på åndedrættet og lade alt andet passere imens.

“Det gør, at man får renset ud og bliver bedre til at fokusere”, siger borgmesteren.

Øvelserne skal bruges jævnligt.

“Så et par gange om dagen lukker jeg min dør og bruger tid på mindfulness. Og det med bare at sidde og kigge og være opmærksom på vejrtrækningen, giver energi til resten af dagen”, siger han.

Ikke et ord om politik

“Der er jo snart valg, så det er ligesom oplagt at bruge tid på at snakke politik. Men jeg har lovet ikke at gøre det”, sagde Erik Lauritzen som intro til sin fortælling.

“Anders Munch, der lige har sunget for os, fik jo sluppet flere politiske budskaber ud, men det gør jeg altså ikke”, sagde borgmesteren.

Anders Munch havde sunget en række af den folkekære Kim Larsens evigt gyldige sange.

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...