Venstre og Nye Borgelige ville opsige alle kommunens nyhedsabonnementer

23. november 2022 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

På Økonomiudvalgets møde skulle de folkevalgte tage stilling til, om kommunen skulle opsige byrådsmedlemmernes abonnementer på JydskeVestkystens netavis og på Mandag Morgen.

“I Venstre foreslog vi, at kommunen opsiger alle abonnementer – også på de aviser, der fysisk ligger på Rådhuset. Det er eksempelvis Flensborg Avis, JyllandsPosten, Politiken med flere, men det var der ikke flertalt for”, siger Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby til SønderborgNYT.

“Skal man absolut beholde nogle abonnementer, så ville det efter vores mening være bedre, at byrådsmedlemmerne kan følge med i lokale nyheder”, siger Ellen Trane Nørby. Tanken var, at det ville give en besparelse, som er større end krævet og det ville give plads til, at hvert enkelt byrådsmedlem kunne få et abonnement på det nyhedsmedie, som vedkommende selv mener, er relevant.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men det ville Socialdemokratiet og Slesvigsk Parti ikke være med til og så endte det med en flertalsbeslutning, hvor byrådsmedlemmernes abonnementer på JydskeVestKystens netavis, Mandag Morgen og Danske Kommuner bliver sagt op”.

Dansk Folkeparti er ikke nævnt, fordi deres byrådsmedlem ikke kunne deltage i dagens møde.

3. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

Efterværn for voldsramte fik penge fra Trygfonden

3. maj 2024 Frivillige

Fredag eftermiddag havde Sønderborg Kvinde- & Krisecenter besøg af Mikkel Linnet fra Trygfondens regionale råd – og det var et besøg, der glædede centerleder Maybritt Kay Hinrichsen – mest fordi gæsten havde 80.000 kroner med. “Jeg har taget lidt penge med og vil fortælle, at vi i Trygfonden gerne vil støtte jeeres arbejde for voldsramte […]

Læs mere...