Venstremand venter på første spadestik til Nordborg Resort

6. maj 2022 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

På et ekstraordinært byrådsmøde godkendte Byrådet onsdag lokalplan samt kommuneplantillæg for området, hvor Nordborg Resort skal bygges og samtidig godkendte de folkevalgte spildevandstillæg og projektforslag til varmeplanen for resortet.

“Det er nok den mest omfattende lokalplan, der er lavet i kommunens historie, men de få høringssvar vidner om godt arbejde i forvaltningen og stor lokal opbakning til ferieresortet”, siger byrådsmedlem Tage Petersen fra Venstre til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Nu glæder vi os til spaden kommer i jorden, og så skal vi som kommune også leve op til vore løfter om opbakning til forskellige projekter på Nordals, så turisterne også får nogle gode oplevelser, når de bevæger sig uden for resortet”.

Han fortæller videre, at når han tager sin regionsrådskasket på, så er han også glad for, at det lykkedes at finde finansiering til rensning af Himmark Strand, så den sag er løst inden åbningen af ferieresortet.

“Sidst men ikke mindst skal der lyde en stor tak Linak og Bitten & Mads Clausens Fond, personificeret ved Bent Jensen og Peter Mads Clausen – uden deres kærlighed til lokalområdet, var projektet nok ikke blevet realiseret”, siger Tage Petersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tage Petersens partifælle, Ellen Trane Nørby er også glad for, at lokalplanen for Nordborg Resort er godkendt.

“Det er længe siden, der blev lavet en hvidbog for Nordals og på byrådsmødet blev der taget et vigtigt skridt på den rejse. DE første skridt var jeg selv med til at tage på Christiansborg, hvor Nordborg Resort blev godkendt som kystnært projekt. Der blev givet mulighed for ti af den slags projekter rundt om i landet og jeg ringede til Erik Lauritzen og fortalte ham, at projektet på Nordals var blandt de tyve ansøgere, som fik et ja”, siger Ellen Trane Nørby til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Nordborg Resort er også et projekt, som hele tiden er blevet bakket op og håber er, at sådan et fyrtårnsprojekt kan være med til at lyse Nordals, hele Sønderborg og grænseregionen op”, siger hun videre og tilføjer:

“Der skal rigtigt gerne komme virkeligt mange turister og en del af dem må også godt få lyst til at bo og arbejde her”.

SønderborgNYT sendte direkte fra byrådssalen, hvor der var ekstraordinært møde, udelukkende om godkendelse af plangrundlaget. Du kan se byrådsmødet her.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...