Verdensmål og valgkamp ved Rønhaveplads

25. maj 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag stod blandt andre Sønderborg Forsyning på Rønhaveplads, hvor der blev sat spot på genbrug – og Minna Hallberg fra forsyningen fortalte blandt andet, at der er masser af fantastiske ting at hente på de kommunale genbrugspladser.

“Og det gælder ikke mindst byggematerialer”, sagde Minna Hallberg til SønderborgNYT.

Minna Hallberg havde taget affaldscontainere med på Rønhaveplads, så hun kunne fortælle sønderborgenserne, at der fra 2020 skal sorteres endnu mere i affaldet fra de mange hjem.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hvis vi for eksempel samler alle de små paprør, der er i toiletruller og vejer dem, der bruges her i kommunen på et år, så peger vægtens pil på 25 tons”, siger Minna Hallberg.

I Perlegade – lige ved Rønhaveplads – stod Benny Engelbrecht sammen med en partifaælle fra Socialdemokrateit og delte ud af partiets klimatanker.

Venstre var også banen og blandt andre Peter Hansen gjorde sit til at huske forbipasserende på, at de skal stemme på Venstre.