Veteranmatch: SønderjyskE og GOG hylder og støtter de danske veteraner

4. september 2023 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Med afsæt i Flagdagen den 5. september går toppen af dansk ishockey, håndbold og fodbold sammen om at sætte fokus på Danmarks soldaterveteraner. Oplev hyldestkampen for alle tidligere udsendte når SønderjyskE Håndbold møder GOG i Broager Sparekasse Skansen på onsdag kl. 20.00.

Veteran Match foregår over hele landet for at hylde, anerkende og støtte de mennesker, der har sat deres liv på spil for at kæmpe for Danmark i verdens brændpunkter. Denne anerkendelse markeres via såkaldte hyldestkampe, hvor veteranerne hyldes og anerkendes på sportens arenaer i forbindelse med ligakampe i håndbold, ishockey og fodbold, skriver SønderjyskE.

Artiklen fortsætter under annoncen

En del af de danske veteraner er vendt hjem fra hårde missioner i krigszoner med ar på krop og sjæl, andre kom aldrig hjem, og fælles for alle udsendte er, at de har sat livet på spil for en større sag. Disse mennesker fortjener anerkendelse for deres indsats, og det gør vi med flag, klapsalver, arenaspeak, spillertrøjer med Veteran Match-logoet, salg af Veteran-pins og en række yderligere synlige tiltag.

I forbindelse med hyldestkampen vil der desuden blive rejst penge fra salg af kampspillertrøjer med Veteran Match-logo. Salgene vil foregå via auktion, og overskuddet går direkte til foreningsaktiviteter under Danmarks Idrætsforbunds Soldaterprojekt, der arbejder for idrætstilbud til skadede veteraner ude i foreningslivet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Er du veteran og interesseret i at være en del af Veteran Match 2023, kan du bestille en gratis billet til hyldestkampene i henholdsvis Broager Sparekasse Skansen og Frøs Arena – det gør du her på Hyldestkampe.

Du skal blot finde den hjemmebane på kortet, som du ønsker at deltage på.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...