VetNatura: Sådan hjælper du din hund gennem Nytårsaften

23. december 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Dyrlæge Katrine Zachariassen kommer med gode råd til, hvordan du på selve dagen bedst kan hjælpe din hund trygt gennem nytårsløjerne.

Gå en lang tur i skoven, gerne med andre hunde, og vælg et sted, hvor I ikke plejer at komme, så der er flere nye oplevelser og lugte. Undgå stressende bold-, fange- eller ruske-lege. En træt hund har nemlig generelt mindre tendens til at blive bange.

Sørg også for mental træning både inden-og udendørs. Træk f.eks. spor eller lad hunden søge sin mad i græsset. Lav sjove træningsøvelser, der kræver koncentration og samarbejde som f.eks. gi’ pote, rul rundt, hop op osv. En anden god og mentalt udfordrende leg er forskellige former for gemmeleg, hvor godbidder gemmes rundt om i stuen, eller hvor godbidden er gemt under en plastickop, som hunden selv skal vælte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tag ikke hunden med ud, når der fyres af.

Træk gardinerne for, og tænd evt. for noget musik, så lyd-påvirkningen udefra ikke er så tydelig.

Lad aldrig din hund være alene hjemme, hvis den er bange for fyrværkeri.

Hvis nogle af dine nytårsgæster har en rolig, ældre hund, vil det være en rigtig god idé, at de tager den med, da det kan have en beroligende effekt.

Sørg også for at din hund har noget spændende at beskæftige sig med som afledning -nyt legetøj, et stort lækkert kødben, som din hund kan gnave i mv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Undgå at straffe, trøste og ynke din hund, hvis den viser tegn på utryghed, det vil forstærke dens angst. Forsøg modsat at opmuntre den med sjov leg. Husk hunden er et flokdyr der aflæser dit kropssprog- derfor er det vigtigt at udvise lederskab, overblik og ro.

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...