Amalie Dollerup fra Badehotellet glæder sig til at være med i Sønderborg Sommer Revy Show

14. september 2024 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

Den populære skuespillerinde Amalie Dollerup er med på revyholdet, når Sønderborg Sommer Revy Show løber af stablen til sommer næste år. Til SønderborgNYT TV fortæller hun blandt andet, at springet fra Badehotellet til revyscenen i Sønderborg faktisk ikke er så stort.

Der er en del, som er nye i Sønderborg Sommerrevy, og SønderborgNYT TV har spurgt Jesper Lundgaard, hvordan han ser det nye hold.

Sommerrevyen spilles i Sønderborg Teater, og det er kapelmester Thomas Pakula, der skriver melodierne til mange af sangene. De skal synges af Amalie Dollerup, Anne Herdorf, Jesper Lundgaard, Jasmin Gabay, Andreas Jebro og Jeff Schjerlund, som selvfølgelig også vil byde publikum på revynumre og meget mere.

Reporter: Ole Kæhler
Foto og lyd: Alexander N. Sepstrup
Producer: Michael Kjær
Copyright 2024 © SønderborgNYT