Vigtige anmeldere er vilde med Sønderborg Sommer Revy Show

5. juni 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Sommer Revy Show får superflotte anmeldelser og Kulturtid giver den fem stjerner.

“Nu Sønderborg Sommer Revy Show tilbage på sporet med skarpe tekster, dygtige skuespillere og et underholdende show, der i den grad lægger sig øverst i ligaen blandt revyerne i år”, skriver Kulturtid.dk

“Hvis man gik og var en lille smule nervøs for revyens fremtid i Sønderborg, så er der håb forude. For årets revy – Revy Show, som de kalder det – er aldeles glimrende underholdning. Der er fut i fejemøjet og fuld fart ud over stepperne i især en sprudlende første akt, som i et hæsblæsende tempo flyver over scenen med et særdeles underholdende miks af numre af høj musikalsk kvalitet, originale sketches og helt klassiske revynumre af den gamle skole”, skriver anmelder Morten Buckhøj og giver revyen fire stjerner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lokale revygæster er også vilde med revyen

“Der er knald på og revyen er virkelig god”, sagde byrådsmedlem Ellen Trane Nørby til SønderborgNYT. Og her var Venstre-kvinden enig med borgmester Erik Lauritzen:

“Der er fart over feltet – med gode tekster og de kan også synge”, sagde han.

Bogcafévært Allan Breckling er positivt overrasket:

“Der er skarp satire og revyen er til topkarakterer. Det er virkeligt godt teamwork”, siger han og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er det bedste, vi hidtil har oplevet fra Jeanne Boel, både som skuespiller og instruktør. Jeg er meget imponeret”.

Mange af de andre revygæster talte om, at det er den hidtil bedste revy med Jeanne Boel ved roret. Den tidligere revydirektør, Leif Maibom, sagde, allerede i pausen, at det er Jeanne Boels bedste sommerrevy.

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...