Vil du overtage Slank og Sund Sønderborg?

1. november 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

De seneste otte år har Tina Knudsen været med til at styrke muskelgrupperne hos  adskillige syddanske mænd og kvinder.

Det er sket i hendes klinik Slank & Sund Sønderborg på Mommarkvej i Vollerup.

Den 31. december er det slut.

Nu vil Tina Knudsen have mere fritid og har samtidig sat klinikken til salg.

“Jeg har gennem de seneste otte år haft stor glæde af at hjælpe mange mænd og kvinder til en bedre tilværelse, men har også erkendt, at tid er en vigtig faktor. Med et fast arbejde på sygehuset og en privat klinik har jeg stort set ikke haft tid til andet. Nu vil jeg gerne have mere tid til min familie, og til at dyrke mine fritidsinteresser”, siger Tina Knudsen i en mail til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klinikken med tilhørende specialudstyr er sat til salg.

“Jeg ser umiddelbart at Slank & Sund vil kunne give en vis synergi til eksempelvis en massør eller en zoneterapeut, der allerede har en klinik”.