Vind billetter til fredagens Schleswig-Holstein Musik Festival i Alsion

13. juli 2021 Kultur
Sergei Nakariakov. Pressefoto
Sergei Nakariakov. Pressefoto

Coronarestriktionerne satte sidste år en pause for de årlige koncerter med Schleswig-Holstein Musik Festival i Koncertsalen Alsion. Men nu er de traditionsrige koncerter tilbage og på fredag 16. juli klokken 20 kan du være heldig at komme til koncert med Schleswig-Holstein Festival Orchestra og trompet-stjernen Sergei Nakariakov.

SønderborgNYT giver i samarbejde med Koncertsalen Alsion nemlig en heldig læser chancen for at vinde to billetter til koncerten på fredag, hvor Schleswig-Holstein Musik Festival endnu en gang indtager Koncertsalen Alsion med sit festivalorkester, Schleswig-Holstein Festival Orchestra, som er sammensat af blomsten fra verdens musikkonservatorier. Fredag aften gælder først Franz Schuberts 5. symfoni i B-dur efterfulgt af Mozart 40. symfoni i g-mol. Orkestret ledes af Ton Koopman.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aftenens anden halvdel gælder en sand mester på trompet i form af den russiske trompetist, Sergei Nakariakov. Han har også tilnavnet ”Trompetens Paganini”.

Sergei Nakariakov og festivalorkestret fremfører Johann Nepomuk Hummel trompetkoncert i Es-dur. Det er et kompliceret værk, der stiller store krav til solisten. Publikum kan med andre ord se frem til en imponerende oplevelse.

Schleswig-Holstein Musik Festival er en af verdens største festivaller og spiller hver sommer et væld af forskellige koncerter fra Hamborg til Sønderjylland med nogle af de største musiknavne. Sønderborg Kommune har i mange år været fast samarbejdspartner. Svar rigtigt på nedenstående spørgsmål og du deltager i konkurrencen om to billetter til koncerten på fredag klokken 20 i Koncertsalen Alsion.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dit svar skal sendes til ole@sonderborgnyt.dk senest torsdag den 15. juli klokken 12

Navnet på vinderen offentliggøres på SønderborgNYT torsdag kort efter klokken 12.

Hvornår er festivallen grundlagt?

  1. 1920
  2. 1955
  3. 1986

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk