10 år med SDU og Alsion

1. december 2017 GALLERIER Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag eftermiddag blev det markeret, at SDU i Sønderborg og Alsion nu er 10 år.

“Alsion er 10 år og på den anden side af vandet er der netop åbnet et helt nyt Multikulturhus og snart er der også et hotel og et kollegie”, siger borgmester Erik Lauritzen, der kopblede fortid og fremtid.

På SDU er der rigtigt mange studerende.

“Og i Alsion er der events, der rækker langt ud over kommunegrænsen, så jeg håber at se jer igen”, siger borgmesteren til de studerende.

Manden der tegnede Alsion

Artiklen fortsætter under annoncen

Kim Herforth Nielsen er arkitekten, der tegnede Alsion og han fik også taletid i Koncertsalen, hvor en stor flok studerende, byråds- og kommunerepræsentanter samt Jørgen Mads Clausen lyttede med.

“Jeg kender Sønderborg og faktisk er jeg født her, men flyttede efter de første tre år. Siden har Sønderborg været stedet, hvor jeg holdt ferier hos min bedstemor”, siger Kim Herforth Nielsen.

De seneste gange, han har besøgt Sønderborg, har han lagt mærke til én ting.

Kim Herforth Nielsen er manden, der tegnede Alsion.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og det er, at Alsion bestemt har gjort noget for Sønderborg”.

Visionen med Alsion var at koble uddannelser og virksomheder sammen.

“Tanken var, at i bunden af bygningen skulle der være bibliotek, kantine og nogle pladser”, siger arkitekten. Den øvrige del af bygningen skulle række ud mod vandet.

“De forskellige pladser i bunden af bygningen virker som mødesteder og giver plads til socialt liv”.

Hvad med musikken?

På et tidspunkt i tegneprocessen kom tidligere borgmester A. P. Hansen frem med et ønske.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Kan I ikke lige lave en koncertsal i Alsion”, spurgte han.

I stedet for at rive sig i håret, så blev arktekten faktisk glad.

“Det gav bestemt mening, fordi en koncertsal ville koble Alsion og byen, så det ikke blot blev et sted for studerende”, siger Kim Herforth Nielsen.

Universiteterne skal ligge i byerne

Alsion er blevet et ikon for Sønderborg.

“Og det huser Mads Clausen Instituttet og en koncertsal”, siger Jørgen Mads Clausen.

Det gør, at huset bruges af forretningsfolk, studerende og kulturbrugere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jørgen Mads Clausen taler om tilløbet til Alsion-byggeriet.

“Så her er der liv i både dag- og aftentimerne. Så det er vigtigt, at man lægger universiteter inde i byerne og ikke ude på en pløjemark”, siger Jørgen Mads Clausen, der var med hele vejen fra Alsion var en idé og frem til i dag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Teknikum for lille

En gang i ’90erne var Teknikum i Sønderborg for lille til, der kunne laves en afdeling af SDU i Sønderborg.

“Og vi havde bruge for, at ingeniører kunne nå længere end blot til bachelor og alligevel blive i Sønderborg”, siger Jørgen Mads Clausen.

Der blev kigget efter tidligere skoler og andre bygninger.

“Men der var ingen egnede, så vi lavede en aftale med SDU om et privat-offentlig partnerskab, hvor vi ville bygge Alsion”, siger Jørgen Mads Clausen. Herefter var det, at A. P. Hansen kom med sit ønske om en koncertsal.

“Og så var vi klar til at bygge – med et budget på 500 millioner kroner”.

 

 

 

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...