100.000 kroner fra Broager Sparekasse til foreninger i blandt andet Sønderborg

27. april 2022 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Broager Sparekasse har netop delt 100.000 kroner ud til tolv lokale foreninger i Sønderborg, Aabenraa og Haderslev kommune. To gange årligt fordeler sparekassen op til 100.000 kroner fra deres Lokalpulje til foreninger.

I denne omgang er følgende lokale foreninger blevet tilgodeset:

Sønderborg roklub – sko til 8’eren, Dybbøl fodbold – fodboldmål, Sottrup Byforum – julehytte, KGGO – trappe til scene, Sportsfiskerforeningen Valkyrie Sønderborg – fiskeudstyr, Kværs Håndbold Klub – bolde, overtrækstrøjer og kegler, Broager og Omegns Ringriderforening – genbrugskrus,KFUM Sønderborg – raftegård, Sønderborg Yacht Club – redningsveste, dykkerbriller og krabbe-udstyr og Sønderborg Floorball Club, der fik penge til stave og bolde.

Artiklen fortsætter under annoncen

De tilgodesete foreninger er blevet kontaktet direkte, og en sådan nyhed skaber glæde hos foreningerne, skriver Broager Sparekasse.

”At få støtte fra Lokalpuljen er af meget stor betydning for en lille forening som Sønderborg Roklub med 174 medlemmer. Uden støtten vil mulighederne for at investere i nye tiltag og udstyr ikke være til stede. At vi nu kan købe nye sko til vores otte-outrigger, skaber glæde og motivation hos universitetsroerne, der træner flere gange ugentligt”, fortæller Birte Rasmussen fra Sønderborg Roklub, der er en af de foreninger, der i denne omgang har modtaget støtte fra Lokalpuljen.

Artiklen fortsætter under annoncen

For sparekassens direktør, Lars Christensen, er det vigtigt at bakke op om foreningslivet:

”Foreningerne er vigtige for vores lokalsamfund og for at fællesskaberne kan leve og udvikle sig. Et godt og rigt foreningsliv kan også være med til at trække arbejdskraft til vores område. Derfor er vi stolte af at støtte op om foreningslivet med støtte fra vores Lokalpulje”.

Broager Sparekasse støtter foreninger og klubber inden for Sønderborg, Aabenraa og Haderslev kommuner, og bidrager gerne til nye anskaffelser, lokale aktiviteter og initiativer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lokalpuljen er hele tiden åben for nye ansøgninger. Næste runde deles ud i oktober, og ansøgninger skal senest sendes den 30. september.

Læs mere om Lokalpuljen og udfyld ansøgningsskemaet på broagersparekasse.dk/sponsorater

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...