100 håbefulde mennesker var til jobworkshop på Sergenten

18. juni 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag eftermiddag var omkring 100 håbefulde mennesker samlet på Sergenten, hvor der var jobworkshop – en workshop som skulle gøre det lettere for Hotel Alsiks lederlse at finde de rette servicemedarbejdere til at gøretjeneste i netop Sergenten.

Der blev lagt fra land med en fortælling om Sergenten og Hotel Alsik, så deltagerne fik en idé om samarbejdet mellem de to steder – og herefter kom der en praktisk udfordring.

Deltagerne skulle dække et bord – de bestemte selv, hvilken anledning, de dækkede op til og de bestemte også selv, hvor mange der skulle dækkes op til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og mens grupperne dækkede op, gik Alsik-lederne og spottere, hvordan de enkelte deltagere præsterede.

“Vi kigger efter de mennesker, der er udadvendte, holdspillere, har god energi, er servicemindede og især fleksible”, siger eventchef Anne Kathrine B. Sørensen til SønderborgNYT.

Efter seancen med borddækning, skulle der bygges et tårn ved hjælp af spaghetti og skumfiduser. Vinderen blev det hold, der byggede det højeste tårn – og det skulle kunne stå selv.

“Her er mange gode kandidater og der er en fin aldersspredning. Og i løbet af den kommende uge får de kandidater, som er blevet valgt, en invitation til at komme til oplæring”, siger Anne Kathrine B. Sørensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Servicemedarbejderne får ikke en bestemt opgave eller station og det gør, at de kan stå i opvask ved ét event og måske servere ved et andet. Altså bliver alle en slags blæksprutter, som kan hjælpe der, hvor der er behov.

“Vi ser meget gerne et Sergenten-team, som består af medarbejdere i alle aldre og så får de selvfølgelig løn for deres arbejde – 163,45 kroner i timen”, siger eventchefen. Hun tilføjer, at det er et krav, at medarbejde er minimum 18 år, mens der ikke er en øvre grænse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER.

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...