107 år efter våbenstilstanden samles Sønderborg

Mindehøjtidelighed på Kirketorvet. Arkivfoto

Mindehøjtidelighed på Kirketorvet. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

Når klokken præcist slår 11 på tirsdag den 11. november 2025, vil stilheden sænke sig over Kirketorvet foran Sct. Marie Kirke. Her samles byens borgere, soldater, foreninger og repræsentanter for både Danmark og Tyskland til den årlige mindehøjtidelighed for 1. Verdenskrigs afslutning – i år på 107-årsdagen for våbenstilstanden.

Traditionen tro står Kontaktudvalget for De Militære Traditioner i Sønderborgområdet bag arrangementet, hvor faneborgen og en trompetist vil danne en højtidelig ramme om mindet for de faldne. Fire kranse bliver lagt ved monumentet for Sønderborgs faldne sønderjyder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kransen fra Hæren lægges af oberstløjtnant Thobias Tesch, chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland. Borgmesteren lægger kransen fra Sønderborg Kommune, mens Jørn Petersen, formand for Bund Deutscher Nordschleswiger i Sønderborg, lægger kransen fra det tyske mindeforbund. Eggert Mumberg lægger den sidste krans på vegne af Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge.

Efter ceremonien på Kirketorvet fortsætter mindehøjtideligheden i Sct. Marie Kirke, hvor en kort dansk-tysk andagt bliver afholdt. Her er alle fremmødte velkomne til at deltage.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mindehøjtideligheden begynder klokken 11:00 – samme tidspunkt som i 1918, hvor våbnene tav, og krigshandlingerne på slagmarkerne ophørte. Den dag markerede begyndelsen på slutningen af den første verdenskrig, også kaldet Den Store Krig.

Fredsforhandlingerne, der fulgte, endte med Versailles-freden den 28. juni 1919, hvor Frankrig, Storbritannien, Belgien og deres allierede underskrev aftalen med Tyskland. Krigen, der havde hærget fra 1914 til 1918, var endelig forbi.

Men den efterlod dybe spor – også her i Sønderjylland. Næsten 10 millioner soldater mistede livet, og blandt dem var 5.270 sønderjyder. Alene Sønderborg måtte sige farvel til 199 mænd, hvis navne står indhugget på mindesmærket på Kirketorvet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle er velkomne til at møde op og deltage i mindet om denne krigs mange faldne.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...