Manglen på frivillige brandmænd truer nu det 125 år gamle Rinkenæs Frivillige Brandværn på livet.
“Brand & Redning stiller spørgsmål ved, om vi har mulighed for at rykke ud, når det brænder eller sker andre ulykker”, siger brandkaptajn Kim Hansen, Rinkenæs Frivillige Brandværn. Kommer der ikke flere frivillige, så kan det være slut fra årsskiftet.
“Vi er ti frivillige og skal faktisk mindst være 11. Men vi vil gerne være 15 ville være rigtigt godt, fordi det sikrer os i forhold til frivillige, der gerne vil på ferie og den slags. Men kommer der et par stykker i den nærmeste fremtid, så er vi godt tilfredse”, siger Kim Hansen.
Vigtigt med brandbiler tæt på
Når der er brand i Rinkenæs, så er det alt andet lige en fordel, der er brandbiler og brandmænd tæt på, så slukningen af ilden kan komme i gang i en fart.
“Det er i de første fem minutter, der virkelig kan gøres en forskel, når der er brand. Skal brandbilerne starte fra Gråsten, så bruges de minutter på at køre”, siger brandkaptajnen til SønderborgNYT.
Hvis du vil vide mere om, hvordan du bliver frivillig brandmand, kan du ringe til brandkaptajnen på 30 26 28 99 eller sende en mail til info@rinkenæs-brandværn.dk
Læs mere om opgaverne HER
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 95)
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 96)