1289 sønderborgensere er færdigvaccineret mod Corona

5. februar 2021 Samfund Skrevet af: Redaktion

Ifølge Statens Serum Institut har 1.289 sønderborgensere nu fået to vaccinestik mod Corona og er dermed færdigvaccineret. Det svarer til ca. 2 procent af befolkningen i Sønderborg Kommune. I alt har 2.529 påbegyndt vaccinationen mod Corona, svarende til 3 procent af Sønderborgs befolkning.

På mandag starter børn fra 0.-4. klasse igen i skole og Nils Strandberg er spændt på at se, hvilken effekt det kommer til at have.

”Vi må håbe, at det går godt, fordi vi ved ikke rigtig, hvordan den engelske variant opfører sig hos børn”, siger Nils Strandberg, læge og tidligere direktør for Statens Serum Institut, til TV 2.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge lægen er den gamle variant, der hidtil har været dominerende, kun halvt så smitsom hos børn sammenlignet med hos voksne og derfor bør man ikke åbne mere foreløbig, mener Nils Strandberg.

”Hvis kontakttallet for den engelske ligger over 1, har vi jo ikke helt styr på det, ellers vil vi jo se flere smittede”, siger Nils Strandberg.

Onsdag blev det meldt ud, at kontakttallet for den britiske mutation ligger på 1,1. Det betyder at 10 smittede, giver virus videre til 11 andre, og derfor er epidemien i vækst.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg vil kun være tryg det øjeblik, hvor den engelske variant er kommet ned under 1. Og så er det i og for sig ligegyldigt, hvor mange smittede vi har”, lyder det fra Nils Strandberg, læge og tidligere direktør for Statens Serum Institut.

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...