14. april 1864: Tyskerne skyder 4.708 kanonskud – danskerne kun 409

14. april 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag aften erobrede preusserne de danske forposter foran skansernes venstrefløj. Tidligt i morges kl. 04 har danskerne så forsøgt at tilbageerobre det tabte terræn. En mindre styrke anført af premierløjtnanterne Grønlund og Thomsen sendes frem mod preusserne, men de mødes med heftig geværild, og forsøget mislykkes. De samlede tab for gårsdagen og morgenens sammenstød er for preusserne 42 mand og danskerne 118 mand.

I løbet af dagen har preusserne fortsat arbejdet med at anlægge den nye tredje parallel, hvorfra stormangrebet skal komme. Ligeledes har preusserne ufortrødent fortsat deres bombardement, som kun meget sparsomt er blevet besvaret fra de danske skanser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til gengæld afgiver de danske batterier på Als en livlig og til tider meget præcis ild. Det lykkes danskerne i flere omgange at bringe to af de preussiske til helt tavshed. To preussiske kanoner ødelægges, to preussiske artillerister bliver dræbt og en enkelt såres.

I alt afgiver danskerne 409 kanonskud mod preusserne, som for deres part sende over ti gange så mange granater afsted – sammenlagt 4.708.

De danske tab er herved 27 døde og 65 sårede.

Kilde: 1864 Live

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...