Danskerne og preusserne foretog hver sit commando-raid den 17. april 1864.
I to både roede 16 preussere om eftermiddagen ubemærket over Alssund, gik i land og fornaglede to kanoner i Arnkildøre-batteriet på Als. Det gik så hurtig, at preusserne var væk igen, inden de danske strandvagter fik slået alarm. Aarøes Strejfkorps gik i land ved Sønderballe, men de preussiske strandvagter var mere årvågne end de danske.
Det kom til kamp, og danskerne måtte trække sig tilbage efter at have taget to preussiske Ulaner til fange. Ved den lejlighed led korpset sit eneste tab under krigen: To døde og fire sårede.
På Dybbøl så det sort ud. Natten igennem havde de preussiske batterier hamret løs på stillingen, og beskydningen fortsatte med samme kraft hele dagen. Skanserne blev overdænget med 4.222 granater, som dræbte 24 og sårede 57 mand. Brystværnene sank yderligere sammen, palisader og stormpæle splintredes.
I Skanse 2 kom blokhuset i brand, og det var et mirakel, at krudtmagasinet ikke også blev antændt. Mange kanoner blev ødelagt, og da antallet blev gjort op om aftenen, var der kun 45 brugelige tilbage. Flere af dem ville endda kun være i stand til at afgive ét skud. De blev ladet med kardæsker og måtte først affyres, når preusserne stormede.
Preusserne havde anlagt endnu to batterier foran skanserne, det var nr. 32 og 33, og de danske udkigsposter kunne ikke undgå at bemærke travl aktivitet i de preussiske løbegrave og paralleller.1864
Der var ingen tvivl om, at preusserne ville storme snart. Men hvornår? Danskerne vidste ikke, at stormtropperne allerede var på vej for indtage deres pladser. 46 infanterikompagnier og 5 pionerkompagnier, i alt 10.000 mand skulle inden daggry stå parat ved de seks udfaldstrin i 3. Parallel. Reserven, to brigader og fire feltbatterier, skulle tage opstilling i de bagvedliggende paralleller.
Dybbøl-stillingens venstre fløj foran den preussiske opmarch var besat af 1. Brigade (2. og 22. Regiment), højre fløj af 3. Brigade – 16. og 17. Regiment. De seneste par dage havde det været umuligt for infanteriet at opholde sig i skanserne. Soldaterne havde i stedet gravet sig ned bag værkerne for at finde dækning mod granaterne. Bag barakkerne stod 8. Brigade – 9. og 20. Regiment – og i brohovedet 2. Brigade – 3. og 18 Regiment.
Om aftenen skrev General Gerlach en ny pessimistisk situationsberetning til krigsminister Lundbye i København. Skrivelsen konkluderede:
‘Tilliden til Dybbøl-stillingen styrke er brudt. Det tidspunkt, hvor kræfterne er udtømt, vil derfor meget hurtigt og uventet kunne indtræde; Jeg vil da føle mig stedt i den nødvendighed at udsætte den bedste del af den danske armé for en sørgelig og ikke ærefuld ødelæggelse eller at måtte beslutte mig til, trods min bedste vilje, at handle mod regeringens befaling’.
Skrivelsen nåede ikke frem til København, før det var for sent, og i hovedstaden gik livet sin vante gang. Om aftenen spillede Det Kongelige Teater af alle stykker Hostrups: ‘Soldaterløjer’.
Kilde: 1864-Tidende
