18. april 1864: Slaget ved Dybbøl er forbi

1864-kanon. Arkivfoto: Ole Kæhler
1864-kanon. Arkivfoto: Ole Kæhler
18. april 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Fra det øjeblik preusserne klokken 10 den 18. april for 160 år siden stormede skanserne, har de danske styrker været presset tilbage. Et frygtløst modangreb blev sat ind af den danske 8. brigade – men forgæves. Danskerne er definitivt besejret, men endnu har man afværget den totale katastrofe, i og med, at den slagne danske hær trods alt ikke er blevet tilintetgjort. Tropperne er nemlig lige nu i gang med at trække sig over til Als og afskære fjenden samme mulighed.

Kl. 14 bliver den nordlige pontonbro skilt ad af danskerne, og tropperne fra 2. brigades 18. regiment trækker sig som de sidste over til Als. Herefter beordres også den sydlige pontonbro ødelagt, og igen viser danske tropper stålmod under heftig beskydning. Denne gang er det de danske ingeniørtropper, som under både granat- og geværild af særdeles kraftig karakter samt uden nogen form for dække, udfører deres arbejde med rolig effektivitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kl. 14.03 modtager de preussiske øverstbefalende på Avnsbjerg beskeden: ”Brohovedet er vores”.

Belejringen og stormen på Dybbøl er forbi.

På fire timer har preusserne stormet skanserne i den danske frontlinje, erobret den tilbagetrukne linje, afvist et modangreb og besat hele den danske stilling – en imponerende, hvis ikke fejlfri, militærbedrift.

Artilleribeskydning fra begge sider fortsætter ind til mørket falder på. Fra danske side går man i stilling i Sønderborg og langs Als Sunds kyststrækning. Als må nu blive Danmarks nye forsvarsposition.

Artiklen fortsætter under annoncen

Slaget ved Dybbøl har været voldsom og blodig. Preussernes tab lyder på 1.201 mand, heraf er 263 døde, 938 sårede. Danskernes tab er noget højere – og ikke mindst mere betydelige, fordi den danske hær råder over betragteligt færre soldater end preusserne og østrigerne. I alt mister den danske hær 4.821 mand: 379 døde, 491 sårede, 3.305 tilfangetagne – 429 sårede og 646 savnede.

Dybbølstillingens erobring, en bydende politisk nødvendig for Bismarck, er nu blevet indfriet. Der er ikke længere nogen dansk militærtilstedeværelse på Slesvigs fastland, hvilket Danmark i modsatte fald kunne have udnyttet politisk under den forestående konference i London. Den danske hær er imidlertid ikke blevet tilintetgjort, og derfor har preusserne endnu ikke opnået den totale sejr.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kun Gud ved, hvad fremtiden mon bringer for Danmark.

Kilde: 1864 Live

30. april 2024 Erhverv, Nordborg

Mikkel Friis-Thomsen er ny kommunikationschef i Danfoss

30. april 2024 Erhverv

Mikkel Friis-Thomsen bliver en del af Danfoss Group Communications & Public Affairs under ledelse af Kasper Elbjørn. Mikkel Friis-Thomsen er en velbevandret kommunikationsleder med erfaring i at drive kommunikationen i virksomheder med høj vækst og ambitiøse bæredygtighedsplaner. Mikkel har bl.a. drevet vellykkede internationale kommunikationsindsatser i både Vestas og Sydbank. Senest har han som chef for […]

Læs mere...