AV-Connection fylder 20 år

16. marts 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I anledningen AV-Connection Sønderborg 20-års jubilæum, er butikken på Kærvej i Sønderborg blevet udvidet og moderniseret til Syddanmarks største lydbutik, med alt for Hi-Fi og hjemmebio entusiasten, samt et område udelukkende dedikeret til installationshøjttalere. HER på webshoppen holdes der et brag af en tilbudsfest fra i dag, mandag den 16. marts.

Det hele startede med et Scart-kabel, som ikke kunne købes nogen steder Historien om AV-Connection startede i marts 2000, hvor den nuværende direktør, Ronni Søby, spottede et hul i markedet, med produkter som viste sig yderst velegnede til internetsalg, skriver AV-Connection i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et behov for et specielt kabel var opstået, fordi grafikkort på computere begyndte at få en AV-udgang, så man kunne sende et videosignal ud til eksempelvis et tv. Problemet var blot, at de fleste tv i Europa på daværende tidspunkt primært var udstyret med Scarttilslutning, og computerne med et S-Video og mini-jackstik.

Det var ikke let at finde et kabel til sammenkobling af dette, selv om det var forholdsvist let at konstruere med de rette materialer og evner. Det viste sig hurtigt, at der også var en del andre folk med samme ønske. Generelt på daværende tidspunkt kunne AV-kabler kun købes i begrænset udvalg, simple kvaliteter og få faste længder hos de fysiske radio/tv-butikker. Og det måske til lidt for høje priser. Det førte til, at en forholdsvis simpel produktgruppe med AV-kabler, stik og adaptere blev til en nicheinternetbutik med stor succes.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra hobby til seriøs webshop og fysisk forretning

Med en baggrund indenfor programmering og grafik, samt en stor interesse for AV-udstyr, IT, Hi-Fi og hjemmebiograf, begyndte Ronni Søby at brygge på ideen om, at der måtte være andre med lignende behov for specielle længder af AV-kabler i god kvalitet til fornuftige priser. Internettet var dengang endnu i sin spæde ungdom, specielt på shopping-delen var butiksudvalget begrænset, så det var en oplagt salgskanal i stor udvikling.

Artiklen fortsætter under annoncen

En meget simpel webshop blev designet, og bevæbnet med en loddekolbe, samt kabler og stik fra den lokale elektronikgrossist O.B. Carlsen i Sønderborg, gik Ronni Søby i gang med sin hobbyforretning ved siden af fuldtidsjobbet.

Det blev startskuddet for den AV-Connection, der kendes i dag. Salget kom ret hurtigt af sig selv, primært pga. hullet i markedet, og at internetsøgemaskinerne rimeligt hurtigt fik webshoppen indekseret. Der blev derfor i starten slet ikke brugt penge på reklame.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med en bedre webshop, online betaling og det øgede produkt sortiment tog forretningen fart i starten af nullerne og efter 4-5 år blev det til en solid fuldtidsbeskæftigelse med deltidspersonale til lagerpakning og kabelproduktion.

Nye lokaler

I 2007 blev webshoppen stor nok til at rykke i nyopførte lokaler på Kærvej i Sønderborg – med både kontor og lager til internetbutikken samt efterfølgende lokal Hi-Fi og hjemmebio-butik.

I den forbindelse kom vennen Thomas Laukamp med ind i firmaet efter en årrække som deltidsansat. I årene herefter gik det rigtigt stærkt og forretningen blev udvidet kraftigt, både på kabel- og elektroniksiden, bl.a. med større lokalt lager, butik og kontorer samt Panasonic Center og HiFi-forretning i Odense.

Artiklen fortsætter under annoncen

AV-Connection anno 2020 I dag 20 år efter er AV-Connection en tre-benet koncern med over 20 fuldtidsansatte, som leverer alt indenfor lyd- og billedeudstyr, tilbehør og løsninger, uanset om man er privatkunde, firma eller institution.

Masser af lyd

Nu er det så tid til at fejre de 20-års jubilæum og I løbet af det seneste års tid har butikken i Sønderborg været under kraftig forvandling og har nu over 300 højttalere til demonstration.

Den står nu klar til jubilæet med en top-tunet moderne Hi-Fi-forretning på over 300 m2 med butik og lækre showrooms. Butikken er tænkt som et oplevelsesunivers med et kæmpe udvalg af kvalitets højttalere og elektronik til enhver pengepung, og virkelig et besøg værd når der skal investeres i ny lyd eller billede til hjemmet eller virksomheden.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...