20. maj er der igen Open Mic i Kinorama

9. maj 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

11 prøvede og uprøvede comedy-talenter er klar til at springe op på scenen i Kinorama fredag den 20. maj kl. 19.30, hvor der bydes velkommen til endnu en omgang Sønderborg Open Mic. Antallet af deltagere er vokset en del i forhold til første gang i 2020, hvor der var fem på scenen, siger aftenens vært og arrangør, Søren Vandkær Thomsen, der styrer slagets gang.

”Jeg kan mærke at interessen for at smide hæmningerne og give den gas i eget spotlys i trygge rammer er vokset”, siger arrangør Søren Vandkær Thomsen, der udover at binde aftenen sammen, også har til opgave at prikke upcoming komikere på skulderen og sørge for at de får et spot på et tidspunkt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det materiale, de tilmeldte deltagere kommer med den 20. maj, er en god blanding af sjove sange, magi krydret med stand-up og fede jokes og flere af deltagerne fyrer den af ’å æ sproch’ så publikum kommer også til at grine af indslag på sønderjysk. De enkelte indslag har en varighed på maks. 10 minutter.

”Det går rigtig godt med at skabe et stand-up miljø i Sønderborg”, siger Søren Vandkær Thomsen i en pressemeddelelse.

”Hos os er der plads til alle, uanset om man har prøvet det før, eller man er helt uden erfaring. Scenen er en stor legeplads, hvor nye og håbefulde komikere kan prøve sig selv af foran et publikum, og for de mere rutinerede bruges scenen til at forfine håndværket og få jokes og timing til at gå op i en højere enhed”.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Den her gang kommer der også en håndfuld erfarne komikere fra stand-up scenen i Odense. De har hørt om det, vi har gang i her i Sønderborg og spurgte om et spot den 20. maj. Vi glæder os til at se dem folde sig ud på scenen i Kinoramas store sal, hvor der er plads til ca. 200 gæster. Produktionsselskabet TV-Kant kommer og filmer hele arrangementet, der bliver vist senere på tv”, siger den lokale arrangør.

Hvis man har lyst til at overvære stand-up arrangementet den 20. maj, kan billetter købes på Kinoramas hjemmeside og har du lyst til at afprøve dit stand-up talent til Open Mic i Kinorama i Sønderborg på et tidspunkt, så send en mail til Søren Vandkær Thomsen på: [email protected]

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...