Kristian Myrhøj, Frøslevlejrens Efterskole, skriver:
Der var fuldt hus, da folketingskandidater tirsdag mødtes ansigt til ansigt på Frøslevlejrens Efterskole. De mange fremmødte stillede skarpe spørgsmål, så de kunne finde ud af, hvem af politikerne de vil sende til Christiansborg.
Klokken 19.00 præcis blev der tændt for både spot-lys og mikrofoner, så alle i den fyldte sal kunne både se og høre kandidaterne.
Allerede fra starten blev der lagt ud i veloplagt tempo. Politikerne var mødt velforberedt frem, så der blev givet og modtaget hele vejen rundt mellem partierne i rød og blå blok.
Få svar på dit spørgsmål
Udover en kort og præcis præsentation af mærkesager og værdier, så skulle politikerne også svare på nærgående spørgsmål fra eleverne på efterskolen.
Eleverne havde op til valgdebatten forberedt sig på netop de politikere, der kom fra de forskellige partier.
Derefter blev der talt uddannelse og skolepolitik. Et emner der fik rigtig stor opmærksomhed og mange udbrud fra salen.
Undervejs var det også muligt for publikum at stille spørgsmål, så hver enkelt kunne få svar.
Politiker-panelet bestod af:
Skatteminister Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne.
Ellen Trane Nørbv, Venstre.
Stephan Kleinschmidt, Radikale Venstre.
Anders Brandt, Enhedslisten.
Sarah Maria Grønbæk, Liberal Alliance.
Dennis Ørsted Petersen, SF.
Tina Franson Spile, De Konservative.
Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti, meldte afbud.