Det er vigtigt at stille krav om, at flygtninge og familiesammenførte skal kunne forsørge sig selv hurtigst muligt.
Ved at vurdere en borger jobparat sendes der et signal om, at målet med indsatsen er, at den enkelte flygtning
eller familiesammenførte kommer i job.
Med topartsaftalen mellem regeringen og KL fra marts 2016 blev det aftalt, at alle flygtninge og familiesammenførte skal mødes som jobparate, når de ankommer til kommunen.
Efter tre måneder skal kommunerne endeligt vurdere, om den enkelte er jobparat eller aktivitetsparat.
Det fremgår af rapporten Kend din Kommune 2019
Man kan derfor ikke forvente, at alle vil forblive jobparate, hvilket også afspejles i, at det på landsplan cirka er 72 procent i målgruppen, der er erklæret jobparate.
Der er imidlertid stor spredning mellem de enkelte kommuner.
Selvom nogle af forskellene kan forklares ved, at antallet af flygtninge varierer mellem kommunerne, og at grupperne af flygtninge ikke er ens i alle kommunerne, kan det formentlig ikke alene forklare forskellene.
I Sønderborg Kommune er det 68 procent af flygtninge og familiesammenførte, der i oktober 2017 blev vurderet jobparate.
43 procent af flygtningene og familiesammenførte tjente i oktober 2017 deres egen løn eller fik SU – og modtog ikke anden offentlig forsørgelse.
Altid utilfreds udvalgsformand
“Jeg er aldrig tilfreds med vores indsats”, siger Jan Prokopek, som er formand for Arbejdsmarkedsudvalget.
Det betyder ikke, at han ikke synes, at undersøgelsen viser, at man ikke sidder med hænderne i skødet i Sønderborg Kommune.
“Vi skal altid stræbe fter at blive bedre”, siger udvalgsformanden til SønderborgNYT.
Siden undersøgelsen blev lavet, er der arbejdet på at få flere kvinder fra flygtningefamilierne i arbejde.
“Det næste bloiver, hvad vi skal stille om de tredje-generationsindvandrere, der åbentbart klarer sig dårligere end deres bedsteforælldre gjorde”, siger Jan Prokopek.
