2022 var et rigtigt godt år for Færgen Bitten

Færgen Bitten. Foto: Per Franson

Færgen Bitten. Foto: Per Franson

20. januar 2023 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Antallet af personbiler, der benyttede Færgen Bitten mellem Hardeshøj og Ballebro i 2022, blev det højeste siden Sønderborgmotorvejen åbnede i 2012, hvor antallet af passagerer på færgen mellem Als og Jylland faldt.

Overfartsleder Søren René Nielsen vurderer, at stigningen skyldes en kombination af flere faktorer.

”Vi havde i løbet af 2022 både større vejarbejde på Nordals og på Alssundbroen, hvor folk valgte at undgå vejarbejdet ved at tage færgen. Desuden har de stigende priser på diesel og benzin også fået folk til at bruge færgen mere”, siger Søren René Nielsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Overfartslederen mener også, at et nyt rabatkort har fået flere til at tage turen på ti minutter over Als Fjord.

I 2022 brugte 195.839 personer Færgen Bitten mod 168.363 i 2021. Antallet af personbiler var i 2022 121.062 mod 100.765 i 2021.

Generelt er alle overfartstallene for lastbiler, busser, motorcykler og cykler steget fra 2021 til 2022.

Tallene skal ses i lyset af, at 2021-tallene var præget af færre passagerer og personbiler på grund af corona-nedlukninger.

Færgen Bitten ejes og drives af Sønderborg Kommune.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...