Valentin-Live-Shopping gav ekstra mange arbejdstimer i Wohlenberg

Vinen i de røde kasser blev en bestseller
Vinen i de røde kasser blev en bestseller
11. februar 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Wohlenberg var en af de fem butikker, der var med i SønderborgNYTs og Vores Sønderborgs Facebook Valentin-Live-Shopping onsdag aften og det gav ekstra arbejdstimer til Martin Christiansen.

“Klokken to i nat blev jeg færdig med at lave lister med navne på alle de seere, som har bestilt varer hos os”, siger Martin Christiansen fra Wohlenberg til SønderborgNYT. Han vil ikke løfte sløret for, hvor mange penge, der blev solgt for.

“Men jeg kan fortælle, der er 219 personer, som samlet har lagt 310 bestillinger, så jeg er ovenud tilfreds med udsendelsen”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Wohlenberg gav SønderborgNYTs seere en stribe gode tilbud.

“Og bestselleren blev Pian Delle Vigne, som vi solgte en hel palle af”.

Martin Christiansen fortæller, at alle de seere, som har fået et like fra Wohlenberg allerede nu kan hente deres varer.

“Desværre er der fem bestillinger, som ikke har fået et like – og det skyldes, at varen blev udsolgt”, siger Martin Christiansen.

Fantastisk aften

SønderborgNYTs Valentin-Live-Shopping er uden tvivl den hidtil bedste Live-Shopping.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Da der var flest seere, kiggede 902 med og der kom 801 reaktioner, som er likes og lignende – og så blev der skrevet godt 2600 kommentarer, hvoraf en stor del er bestillinger”, siger Michael Kjær fra SønderborgNYT. Han er klar til at være reporter i endnu en omgang Facebook Live-Shopping næste onsdag.

Det glæder en kvinde, der tidligere på dagen hentede sin bestilling hos Wohlenberg.

Hun fortalte, Facebook Live-Shopping er alletiders. De sidder nogle stykker sammen og hygger sig, mens de følger med i udsendelserne og så slår til de gange, hvor de ser det helt rigtige tilbud.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan se  – eller gense – de mange tilbud fra Wohlenberg, Ly Copenhagen, Lys Kilden, Jim P og Skolegalleriet her på linket til SønderborgNYTs Valentin-Live-Shopping.

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...