Tag på en teknologisk tidsrejse i Universe

20. august 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

En tankevækkende teknologisk tidsrejse fra dengang mor og far var børn med et hav af arkademaskiner og flippermaskiner, biler, der er bygget op præcis som biler fra en nostalgisk 80’er-tv-serie til det nyeste inden for AR-gaming. Det kan gæsterne opleve på lørdag den 28. august, når Universe slår dørene op til efterårets første event ’Tidsrejsen’.

Rundt omkring i parken kan de besøgende på dagen komme helt tæt på flere forskellige tidsrejser, blandt andet den originale bil, der var inspirationen til den legendariske bil, som er brugt i filmen ’Tilbage til fremtiden’, den nyeste Tesla 3, de ældste og nyeste spillekonsoller og et hav af forskellige retro-spillemaskiner, skriver Universe i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg har altid haft en stor interesse for gamle spillekonsoller og flippermaskiner, og jeg har samlet på dem i flere år. Udvalget er så efterfølgende vokset så meget, at det inkluderer stort set alle maskiner siden sidst i 70’erne. Det er altid en stor fornøjelse at komme ud og se folks glæde, når de genkender en maskine fra deres barndom. Og at deltage i en tidsrejse i Universe med mine maskiner bliver helt fantastisk”, siger Martin Gavlshøj Berg, ejer af Bozz.dk.

Ud over et nostalgisk gensyn med teknologien fra fortiden bliver det også muligt for parkens gæster at prøve en Tesla 3, opleve parkens egne virtuelle verden med fem unikke VR-udfordringer, vinde en tur i en kopi af Knight Rider-bilen K.I.T.T, som er kendt fra en ’80er-tv-serie, deltage i en Tetris-konkurrence, afprøve nye og gamle spillekonsoller og udfordre hinanden i en JABII-kamp. JABII er en moderne og ny fortolkning af gaming, altså aktiv gaming, hvor bevægelse, reaktionsevne og hurtighed kommer i første række, når der games.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi gik på markedet med vores produkt i december 2020, men vores rejse strækker sig helt tilbage til foråret 2017. Det har været en lang og hård kamp, men samtidigt også en utrolig sjov og spændende kamp, fordi man aldrig ved, hvad der kommer af udfordringer – og dem har vi haft en del af”, siger Giang Le, co-founder i JABII.

Nu er vi meget stolte over, at vi er et sted, hvor en så stor oplevelsespark som Universe har givet os muligheden for at komme og vise vores produkt. Vi ser det på mange måder som det perfekte match, da vi har udviklet et tech-produkt og selv elsker at nørde med teknologi. Vi glæder os utroligt meget til, at en masse gæster skal prøve kræfter med JABII”.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...