De gør sig umage i Karikatur og det giver tilfredse gæster

23. februar 2022 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Der er kommet ekstra gang i den hos Karikatur Restaurant &Bar, efter de sidste restriktioner blev ophævet den 1. februar.

Karikatur, der hører til på stueetagen i Borgen Shopping, åbnede i september 2021 med deres bud på en helstøbt gourmetoplevelse for både frokostgæster og aftenbesøgende. Med eftertragtet smørrebrød og en gennemtænkt cocktailmenu tegner fremtiden lys for Karikatur.

“Vi har oplevet en firedobling af bookinger i denne måned sammenlignet med januar og vi har haft fuldt hus både fredage og lørdage. Vi mærker også, at der igen er efterspørgsel på større arrangementer, så vi får mange selskabsbookinger ind lige nu”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det fortæller indehaver Krestian Muusmann til SønderborgNYT.

Selv med et gennemarbejdet menukort, kan småjusteringer og ændringer sagtens komme på tale hen ad vejen og på Karikatur bliver der lagt et stort arbejde i, at kunne imødekomme gæsternes ønsker.

“Lige nu er barpersonalet i fuld gang med at lære mere om de forskellige cocktails, så vi kan opfylde kundernes specifikke ønsker. Vi er jo også en cocktailbar og det vil vi leve op til”, siger Krestian Muusmann.

Karikatur Restaurant & Bar har oplevet stor tilfredshed blandt gæsterne siden start, hvilket de over 100 anmeldelser på Dinnerbooking.com i den grad bekræfter./ds

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...