Universe: Spotrobotter, Microbits og kunstig intelligens er kun nogle af temaerne på Robotfestivalen

Spotrobot. Foto: Aalborg Universitet
Spotrobot. Foto: Aalborg Universitet
12. maj 2022 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Lørdag den 21. maj kan gæsterne løbe ind i robotter på deres vej rundt i den naturvidenskabelige oplevelsespark på Nordals. Det bliver en robotdag for hele familien med blandt andet Spotrobotter, der har kunstig intelligens, workshops, der indeholder avancerede robotaktiviteter, men også mere simple robotaktiviteter alle kan være med til.

”Vi udvikler kunstig intelligens, som gør robotterne i stand til at omgås mennesker. Det gode ved Spotrobotterne er at de kan komme frem de fleste steder som mennesker også kan gå og så er de lette at arbejde med og udvide med nye algoritmer”, siger Karl Damkjær Hansen, der er adjunkt fra Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Hos os bruger vi dem både i forskningen og undervisningen, hvor vi hurtigt kan komme i gang med at lave interessante algoritmer, fordi vi ikke skal bruge tid på at bygge robotterne op fra bunden. Der er nogen der bliver bange for Spot robotterne og deres dynamiske bevægelser, mens andre bliver draget til dem. Og det bliver spændende at se reaktionen på gæsterne i Universe”, siger han.

Den gule Spotrobot, der kan minder om en mekanisk hund er ikke den eneste robot, der venter gæsterne lørdag den 21. maj. Sumobots, Robot-Bob, Børstebotter og en robot på to hjul, der kan afholde møder og vise de besøgende rundt er bare nogle af de forskellige robotter, der er rundt i parken, sammen med deres ejere, som er robotfirmaer, universiteter og skoler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hele Robot Festival kan inddeles i tre temaer, der skal hjælpe de besøgende med nemmere, at opsøge den viden og oplevelse, som interesserer dem inden for robotteknologi.

’Byg og programmér’: Her er der mulighed for at gæsterne selv kan bestemme, hvad robotterne skal kunne og deltage i programmeringen. ’Lær og leg’ er både til små og store gæster, der kan lege, kæmpe og være kreative med robotterne, der allerede er bygget, Se, spørg & forstå giver universiteter og skoler en unik mulighed for at tale med parkens gæster om uddannelser inden for robotteknologi og vise deres projekter frem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Program for Robot Festival:

Kl. 10:00 til 17:00

Bygge og programmere:

Børstebotten – Byg din egen Børstebot og få den med hjem.

Teknologiskolen – Prøv at bygge en avanceret loppebot og robotbil.

DR Ultra:bit workshop skab et Superdyr med microbits – I samarbejde med High5Girls

Leg & lær:

Bluebotten – Kom og leg med Bluebotten.

Robot Games – Tag duellen op i robotkampe.

Coding Pirates – Leg med små robotter.

Shape Robotics – Kom helt tæt på Fable robotten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Se, spørg & forstå:

Go Be Robots – Prøv en møderobot.

Syddansk Universitet – Hvordan virker en satellit og mød en raketklub.

Aalborg Universitet – Mød robothunden og hør om kunstig intelligens.

Videnscenter – Mød robotter og hør om teknologien bag dem.

Der kan forekomme egen betaling på nogle workshops og pauser for udstillerne.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...