Lene Langmaack inviterer gigtpatienter fra Nordals med på gåture

Pressefoto
Pressefoto
7. september 2022 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Kom med ud at gå tur på Nordals. Her får du mulighed for at gå sammen med andre i et tempo og terræn, der tager hensyn. Ruterne planlægges nemlig, så de fleste kan følge med.

Ruterne vil typisk have en længde på 3 – 5 kilometer og det vil være i let kuperet terræn – fortrinsvis asfalt og grusstier.

I spidsen for turene står Lene Langmaack, der har meldt sig som gå-vært i Gigtforeningens nye gå-fællesskaber.

”Jeg elsker at gå og være i naturen, og er også allerede naturtræner for et hold igennem Gigtforeningen. Derfor så jeg det som en oplagt mulighed også at melde mig som gåvært, fordi jeg gerne vil være med til at få endnu flere ud i naturen og skabe et hyggeligt gå-fællesskab med andre”, siger Lene Langmaack, der selv har gigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

”I foråret var jeg så heldig at blive udvalgt til at blive uddannet naturtræner igennem Gigtforeningen. Jeg havde det første hold i foråret. Nu er jeg startet op med et efterårshold og det foregår en gang om ugen i Nørreskoven. I den forbindelse kom jeg til at snakke med mit hold om gåture og hvad det kan gøre for krop og sjæl”, fortæller Lene Langmaack til SønderborgNYT

”Det viser sig, at mange ønsker sig et gå fællesskab på Nordals, som er velegnet for mennesker med gigt. Mennesker som gerne vil gå, men som ikke kan deltage i andre gå fællesskaber, fordi ruterne ofte er for lange og tempoet for højt”, siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gå-gruppen mødes hver onsdag kl. 10. Vi mødes i Pøl.

Første tur er onsdag den 21. september kl. 10.

Find mere info om gruppen på Facebook under: Gå med os – Nordals.

24. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Torsdag åbner Rema 1000 i Center Øst

24. april 2024 Erhverv

Når klokken slår otte i morgen, torsdag, går dørene op til den nye Rema 1000-butik i Center Øst og det glæder den erfarne købmand, Søren Eilersen, sig til. “Vi er ikke helt klar til at åbne endnu, men det det er tæt på. Vi har ikke fået de ferske varer hjem endnu, men torsdag morgen […]

Læs mere...